Iphones urimelige rolle som journalist-darling

Af teleanalytiker John Strand Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udbyder lige nu kurset "Iphone som værktøj i den journalistiske proces". Den tilsyneladende uskyldige titel udstiller et af de største problemer i dansk fagjournalistik, nemlig ‘blinde’ journalister, som skriver det, de tror, eller har læst, frem for at søge reelle fakta om den danske mobil/medie-branche.
John Strand

Af teleanalytiker John Strand

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udbyder lige nu kurset "Iphone som værktøj i den journalistiske proces".

Den tilsyneladende uskyldige titel udstiller et af de største problemer i dansk fagjournalistik, nemlig ‘blinde’ journalister, som skriver det, de tror, eller har læst, frem for at søge reelle fakta om den danske mobil/medie-branche.

Når man læser programmet for kurset, kan man ikke lade være med at smile. Programmet fokuserer på, hvad nogle mennesker tror, man udelukkende kan gøre med en Iphone, og man har udpeget to undervisere, Annegrethe Skovbjerg og Steen K. Rasmussen, der er skulle være eksperter i iPhone journalistik.

Hvad bliver det næste kursus? DJE lancerer "Muslimers betydning for det danske samfund" - et kursus om, hvordan muslimske medborgere bidrager til det danske samfund under ledelse af M. Messerschmidt og P. Kjærsgaard?

Forestilingen om, at er findes et begreb, som hedder Iphone journalistik er noget sludder.

Realiteten er, at der findes en stor mængde Smartphones, der kan det samme som en ‘Iphone’.

Hvad gør dog Iphonen så speciel, at den hos DJE danner grundlaget for og lægger navn til en hel journalistisk arbejdsproces?

Efter min mening udstiller dette kursus et reelt problem, når det kommer til journalistik om mobiltelefon markedet: Journalisterens blinde forelskelse i Apple.

Den er så voldsom, at en stor del af de artikler, der skrives om Apple og Iphonen, meget sjældent forholder sig til, hvad brugerne rent faktisk gør med deres mobiltelefoner. Andre artikler er rene referathistorier, som baserer sig på artikler skrevet af journalister i USA, der ikke ved at der er en verden uden for Amerika.

Journalisternes blinde kærlighed til Iphonen er endda målbar.

En analyse udført af Infomedia viser, at Danmarks mest solgte telefon i 2010 (den usexede Nokia 6700) blev nævnt i syv papiravis artikler (117 gange i alle danske medier)

Men iPhonen blev nævnt i 1187 papiravisartikler (19.246 gange i alle danske medier) i 2010.

Jeg forventer snart at se nye kurser fra DJE som et kursus om IBM's kuglehoved journalistik, Sonys HD kamera journalistik og Philips klassiske prøvebilledes betydning for moderne tv journalistik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også