Indlægget er skrevet af Christian Kierkegaard, direktør i Danske Specialmedier og medlem af det mediestøtteudvalg, Kulturministeriet nedsatte i efteråret under ledelse af Henning Dyremose.

Fald i oplag og læsertal er de triste kendsgerninger for mange trykte medier – og derfor burde der være en rivende udvikling i gang med at holde fast i læserne og tiltrække nye på nye medieplatforme. Udviklingen er i gang - men i et meget langsomt tempo – fordi den offentlige mediestøtte modvirker en fremsynet udvikling.

Det er tankevækkende, at oplaget for de dagblade, som får distributionsstøtte, er faldet med 20 procent, siden støtten blev indført i 2007 – og det selv om der er kommet gratisaviser med siden. Så hvis formålet med distributionsstøtten for dagblade har været at fastholde og få flere læsere, må ordningen betegnes som en fiasko.
Betingelsen for at få støtte er mindst fem udgivelser om ugen og på tryk, og at det skal være en omnibusavis. Disse stive regler kan have forhindret mange blade i at forsøge at nå flere ved at eksperimentere med en anden frekvens, mere på nettet og andre nye platforme og måske en øget specialisering. Støtten har derfor blokeret for nytænkning.

Og bedre bliver det ikke af – at den største mediestøtte i kroner efter medielicensen – dagbladenes momsfritagelse også alene går til trykte omnibusaviser – ligesom Dagbladsnævnet ikke giver støtte til udvikling på nye platforme.

Frist for nye forslag onsdag
Dette skal vi i mediestøtteudvalget, som kulturministeren har nedsat, være meget bevidste om, når vi i de kommende måneder skal komme med forslag til nye støttemodeller, som skal fremme udviklingen af dansk produceret redaktionelt indhold i medierne.

Det er derfor afgørende, at vi finder frem til en støtte, som gives til medier i forhold til omfanget af det redaktionelle indhold – uden hensyntagen til platform, frekvens og grad af specialisering.

Hvordan det skal gøres, er den store udfordring for udvalget – og her er der brug for kreative løsninger, og derfor er det nu, forslag skal på bordet. Udvalget har igangsat en høring med frist til på onsdag – og lad os få forslag, som kan gøre driftsstøtten platformsneutral og samtidig bygger på tilstræbt objektive kriterier – så vi undgår smagsdommeri.

Nogle støtteordninger virker
Det er dog ikke alle støtteordninger, der virker mod hensigten.
Folketinget indførte i 2004 en særlig distributionsstøtte til blade udgivet af ideelle foreninger – bl.a. patientforeninger, idræts- og kulturelle foreninger. Støtten er på godt 40 millioner kr., og den har ført til, at disse blade har udviklet sig indholds- og oplagsmæssigt og har dermed styrket det vigtige arbejde, der foregår i disse foreninger.
Det ses bedst af, at oplaget for støttemodtagerne fra Bladpuljen er vokset med syv procent, siden ordningen blev oprettet - og det i en tid, hvor de fleste trykte medier ellers oplever tilbagegang. Uden støtte vil mange af disse medier ikke have eksisteret i dag – og foreningsarbejdet blevet hårdt ramt.

Det trykte medie er meget vigtigt for humanitære foreningers muligheder for at få kontakt med deres medlemmer – og en fjernelse eller omlægning af distributionsstøtten til disse blade her og nu kan få alvorlige konsekvenser for disse organisationer – og dermed også for de formål, som de fremmer.

Når vi taler en fremtidig mediestøtte, er det derfor vigtigt, at vi ser meget nuanceret på, hvordan vi bedst sikrer danskerne de medier, som de har behov for. Hvor en platformsneutral løsning bør gennemføres hellere i dag end i morgen i forhold til aktualitets-, nyheds- og vidensmedier, viser udviklingen, at en støtte til distribution en tid endnu vil være den rigtige løsning for blade udgivet af ideelle foreninger.