Indlægget er skrevet af folketingskandidat for Liberal Alliance og tidl. direktør i DR Programproduktion og adm. direktør for Syddanske Medier, Mette Bock (foto).

Så diskuterer politikerne mediestøtte. Og lobbyisterne summer som fluer. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at netmedierne endnu engang risikerer at stå på dagsordenen som et nederst placeret, andenrangs halehæng. Og det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at både politikerne og de gamle medier, med enkelte undtagelser, har snorksovet i timen, mens medierevolutionen gennem et par årtier har buldret hen over verden.

Det tog ekstremt lang tid, før dagbladene for alvor tog nettet til sig, og det skete først efter en lang periode, hvor journalistikken på nettet blot var en passiv forlængelse af journalistikken på print. Nu er tiøren dog faldet, og det i en grad, så stærke kræfter forsøger at begrænse f.eks. DR's aktiviteter på nettet. Alene fordi det er aktiviteter på nettet, forstås, ikke på grund af det eventuelt diskutable i indholdet.

Det tog også ekstremt lang tid, før Danske Dagblades Forening accepterede, at journalistik på net kunne opfattes som ligeværdigt med journalistik på print og før Danske Mediers Arbejdsgiverforening opdagede, at netmedier kan være selvstændige medier, som kan have en berettiget forventning om at kunne agere på lige vilkår med andre medier.

Nettet stadig parentes politisk
Vi har endnu til gode at se, at også politikerne opdager, at der foregår noget på nettet, som det ikke længere blot er de unge, der interesserer sig for. Denne sørgelige historie er et klart symptom på, at beslutningstagere på alle sider af bordet fortsat hænger fast i at tænke distributionskanal før indhold. Dermed bliver diskussionernes omdrejningspunkt naturligvis print, radio, tv og, som en parentes, nettet - i stedet for at diskussionen drejer sig om det publicistiske indhold, som møder borgerne og kunderne.

Denne sendrægtighed i erkendelsen af en ny verdens muligheder og gennemgribende forandring har ikke blot betydning for kampen om de økonomiske ressourcer. Det er i høj grad et demokratisk problem, at netmedierne ikke ligestilles med de gamle medier i den forstand, at stadigt flere prioriterer nettet frem for de gamle medier. Hvordan kan man, når støttekronerne fordeles med det ædle formål at sikre en fri og uafhængig presse, der leverer publicistisk indhold til borgerne, overhovedet finde på at overse dette?

Køreplanen har ligget klar et år
Det mest uhyggelige af det hele er dog, at de nødvendige ændringer i mediestøtten allerede i vidt omfang er beskrevet og ligger serveret på en tallerken.

I Anker Brink Lunds udredning om mediestøtten beskrives i meriteringsscenariet en helt konkret model, hvor mediestøtten tildeles ud fra publicistiske principper uafhængigt af, hvilken platform man udkommer på. Materialet har ligget på politikernes bord i et helt år!

Det burde være indlysende, at politikerne, der lige nu - endelig - diskuterer Anker Brink Lunds rapport ikke bruger tiden på at diskutere, om netmedierne skal ligestilles eller ej, men koncentrerer sig om, hvordan en ligestilling kan udmøntes. Hermed kan Danmark for det første komme på omgangshøjde med andre derude i den store verden. For det andet kan det sikres, at også nettets brugere får tilbudt publicistisk indhold på højt niveau. Og det er vel egentlig netop borgernes mulighed for at få adgang til publicistisk indhold, der er hele formålet med mediestøtten!