Med tilladelse fra Rasmus Nielsen (foto), Altinget, og Claus G. Theilgaard, dknyt.dk, bringer MediaWatch her det oplæg, de havde med til foretræde d. 6. oktober for Folketingets Kulturudvalg op til mediestøtteforhandlingerne.

Hvem er vi? Vi udgiver to journalistiske netaviser om politik og samfundsforhold mod abonnementsbetaling. Vi beskæftiger og uddanner journalister – til sammen 17 journalister, placeret hér på Borgen, i Århus, i Fåborg og på Bornholm. Claus udgiver dknyt.dk – nyhedsavis for kommunale og øvrige offentlige beslutningstagere og jeg står bag Altinget.dk med i alt femten forskellige nichenetaviser om især dansk og nu også international politik.

Kan I som politikere læse os? Ja, for Folketingets Bibliotek har købt abonnement – i lighed med kommuner, ministerier, organisationer, virksomheder osv. Vi er rent brugerbetalt – begge selskaber er startet for vores egne penge, og vi har aldrig modtaget i krone i mediestøtte.

Nulmoms for dagblade, bedemænd og kongelige
Vi er i medieforskningen, personificeret ved Anker Brink Lund, såkaldt publicistiske medier med meriteret indhold, dvs. journalistik om politik, samfund og/eller kulturlivet.

Vi udsættes for ulighed og grov konkurrenceforvridning. Til sammen betaler vores medier tre millioner kroner i moms hvert år – hvor meget sender aviserne? Nul og niks. De har ligesom bedemænd og de kongelige såkaldt nulmoms – modsat det øvrige erhvervsliv.

Vi kommer i dag for at fortælle jer om problemet med den ulige mediestøtte, for at foreslå jer løsninger, og for at svare på jeres eventuelle spørgsmål.

Ulighed der vil noget
Vi leger, at jeg hér i hånden har en avis. Den har fra gammel tid en rigtig lukrativ, velerhvervet rettighed. Den har nulmoms, det vil sige, at bladhusene sælger den uden moms men får den moms retur, de selv betaler leverandører. Værdien er en milliard eller mer' - hvert år.

Så er der vores netaviser, der udgiver præcis den samme private public service journalistik: Hér må vi lægge 25 pct. moms på alle abonnementer. Det er ulighed, der vil noget. Det er stærkt konkurrenceforvridende, at de aviser, vi er i direkte konkurrence med, slipper uden om momsen, som vi skal belaste vores priser med og opkræve hos abonnenterne.

Vi anerkender, at det er et stort problem at definere hvilke netmedier, som burde støttes på samme måde som dagbladene. Der er mange useriøse udbydere af gratismedier på nettet. Men netop fordi Altinget og dknyt igennem ti år har udgivet målrettet publicistisk indhold mod betaling, så ved vi, at de to - og få andre lignende medier - leverer et indhold, der på alle måder er direkte at sammenligne med de bedste betalte momsfritagede dagblade og derfor også bør ligestilles med de subsidierede trykte medier.

Spænder ben for moderne netmedier
Avisstøtten bruges i dag til at udvikle og udbrede onlinemedier, der er i direkte konkurrence med os fritstående netmedier. Det kaldes normalt krydssubsidiering.

Den nuværende mediestøtte er alt i alt ulighedsskabende og bagudskuende. Den udsætter udfasningen af teknisk forældede medier og forhindrer friske, moderne netmedier i at vinde markedsfæste.

Driftsstøtte til netmedier i abonnement med meriteret indhold (dvs. uvildigt, journalistisk indhold inden for politik, samfund og/eller kultur), skal kompenseres krone for krone, fordi vi modsat aviserne må indbetale den overskydende moms.

Fire finansieringsforlag
Altinget.dk skal kompenseres med for tiden to millioner kroner årligt til driften, dknyt.dk med én million. Ikke store beløb i forhold til den samlede mediestøtte på 6-7 milliarder kroner årligt. Dagbladsnævnet skal omdannes til et Medienævn, hvor en pulje efter ansøgning kompenserer disse få, netaviser i abonnementsform.

Medienævnet skal udvides med en repræsentant for netmedierne, konkret fra Danske Specialmedier, som er fri for avis- og DR-interesser, som er så rigeligt repræsenteret i dansk mediepolitik i forvejen.

Medienævnet skal desuden kunne give udviklingsstøtte til ethvert netmedium med meriteret indhold og med tre års drift bag sig for egne midler, uanset om det er abonnementsbetalt eller gratis. Denne udviklingsstøtte skal gives for at fremme omlægning fra print til online og vil bidrage til pluralisme inden for mediesektoren. Udviklingsstøtten kan højst udgøre 50% af projektet, resten skal mediet selv finansiere.

Her er vores fire forslag til finansiering:

1) Hæve lønsumsafgiften på nulmoms-medier
2) Avisernes oplag falder år for år, ca. 6-10 pct. årligt. Det betyder, at værdien af nulmoms også falder, formentlig omkring 100 mio. kr. årligt. De penge skal tilbageføres de private, publicistiske medier.
3) Drop distributitionsstøtten til de meget reklametunge gratisaviser – det skaffer jer omkring 36 mio. kr. årligt.
4) Sæt afgift på internettrafik (svarende til grønne afgifter på elektricitet) – teleselskaber m.fl.