Indlægget er skrevet af Nicolai Klingenberg, freelance journalist og blogger på my-pleasure.dk (foto) og tidligere chefredaktør på Bolig Eksklusiv.

Som freelancer på en del herrerelaterede medier (både eksisterende, men også dem, der måtte dreje nøglen om) kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til artiklen på Mediawatch d. 21.9., der omhandlede det problematiske herremagasinmarked i Danmark.

For lidt over et år siden valgte jeg at springe med på blogbølgen. Hvis en svensk blondine kunne tjene millioner på at blogge, kunne jeg nemt stille mig tilfreds med blot det halve. Men vigtigst af alt var nok lysten til at skrive endnu mere. De gode historier, som måske ikke egner sig til en konkret artikel, men som jeg så et potentiale i at dele med andre mænd, der kunne have samme interesser, som jeg har.

Kun mandlige læsere
Jeg ser det som en investering. Trafikken stiger, bloggen trækker anbefalinger, kommentarer og invitationer til gode historier. Det glæder mig selvsagt, men bekræfter mig også i, at der et marked for en dansk blog med et overvejende fokus på mænd. Jeg skriver om det gode liv – uden at gøre mig til ekspert, anmelder eller kloge Åge. Jeg formidler spændende oplevelser, lidt spottede sager, rejser og meget mere.

Markedsføring har jeg ikke brugt penge på. Interessen for bloggen spreder sig stille og roligt. I takt med trafikken stiger, kommenterer brugerne mere og mere. Og det er stort set kun mænd. Det må vel sige, at mænd ikke bare vil underholdes – men også ønsker at engagere sig, spørge ind og læse med.

På trods af at magasinerne har det hårdt, og nogle har drejet nøglen om, ændrer det ikke på, at der stadig er rigtig mange historier at komme efter. Og skrive. Magasinerne har deres fordele. De er læsevenlige, de har mulighed for at spille med layoutet, de kan nydes offline og meget mere. Ligeledes har bloggen sine fordele – aktualitet, bred distribution, få omkostninger og muligheder såsom videointegration og direkte interaktion med læserne.

Ser man på læsertallene på magasinerne, så ser det jo ganske fint ud. Det kan godt være, de ikke matcher uge- eller dagblade, men det interessante i min optik er, at det nok nærmere er forretningsmodellen, der har gjort, at mandemagasinerne har haft det hårdt. Distribution, tryk, lønninger og et haltende annoncemarked siger det hele. Det koster ufatteligt meget, hvorimod en blogger koster langt mindre. Bevares – jeg bruger virkelig mange timer på at køre, skrive, tage billeder og lægge op – men det er timer. Det er ikke trykomkostninger. Det er sagerne ved siden af bloggen, der giver smør på brødet.

Nyt mediebillede
Uden at gøre mig selv til et medieorakel, så skyder jeg på, at lukningen af magasinerne ikke handler om manglende interesse. Det handler mere om et nyt mediebillede. Måske er mænd ikke lige så loyale mediekøbere, når der skal penge op af lommen. Med 45.000 unikke besøgende i august, føler jeg dog, at jeg har fat i noget af det rigtige. Det koster selvfølgelig heller ikke noget at kigge forbi, hvorimod et magasin koster omkring en halvtredser eller mere.

Mine læsere kigger i snit på tre sider, når de er på bloggen. Det lyder ikke af meget. Men der er syv historier på hver side. Det tæller alt sammen. Jeg har erfaret, at min tro på, at det kun var de korte historier, bloggen kunne bære, ikke holdt stik. Det er rart, når nu jeg holder af at skrive langt. Det er dog undtagelsen frem for reglen, at jeg skriver lange sager, men når folk sender private mails med ”tak for skrivet”, så varmer det. Jeg modtager langt, langt flere henvendelser og langt mere feedback, end jeg gjorde som chefredaktør på et trykt medie, der lukkede i januar (Bolig Eksklusiv, red.). Det er det, bloggen kan. Skriverkarlen M/K er kun et klik eller en mail væk, hvorimod det kræver lidt mere at komme i dialog med de trykte medier.

Jeg forsøgte desuden at forbinde online med offline for cirka to uger siden. En champagnesmagning for bloglæserne. I øjenhøjde. Og med livemusik. Hvorfor ikke. Der var en måned til at sælge de 50 pladser. Billetterne var væk langt inden. Til glæde og overraskelse for undertegnede. Jeg tror, det hele handler om at gøre det nemt for læserne. Bliver de glade, sure, nysgerrige eller lignende, så kan de kommentere nu og her. Og få svar kort tid efter. Vi taler typisk samme dag. Vil de med til et arrangement, jamen så skal de blot følge linket til en pågældende side, hvor betalingen klares nemt. Ikke noget med at følge et link fra et magasin, taste det ind i browseren og så fremdeles. Det er ikke nyt, men det er med at udnytte mulighederne.

Sidst, men ikke mindst, er der det store spørgsmål om økonomi. Kan man leve af at blogge? Er det for tidligt at satse på den slags? Hvad er opskriften på økonomisk blogsucces? Da PR-bureauerne er i heftig dialog med bloggerne, må der være penge at komme efter – og det bør komme bloggerne til gode.