Indlægget er skrevet af Jokob Høyer (foto), chefredaktør på MetroXpress.

 

"So ein ding muss Ich auch haben...."

Sådan har det gjaldet fra de gamle avishuse de sidste uger, hvor både
Politiken og Jyllands-Posten pludselig er blevet tilhængere af
gravergrupper i kampen for at stoppe den drastiske nedgang i oplag og læsertal.

Først lovede Politikens nye chefredaktør, Anne Mette Svane, større fokus på afslørende og undersøgende journalistik - og stjal derefter John Hansen fra Jyllands-Posten til at lede en ny gravergruppe. Dernæst slog Jyllands-Posten hele seks journaliststillinger op - uhørt i de seneste års sparetider - og chefredaktør Jørn Mikkelsen varslede kamp om "kvalitetsjournalistik".

Begge tiltag fortjener stor ros - undertegnede har tidligere efterlyst en
journalistisk styrkelse fra særligt Politiken her på bloggen.

Journalistisk genkomst eller mediepolitisk spin
Afsløringer og grundig journalistik er og bliver det eneste argument for, at betalte morgenaviser skal overleve i fremtiden. Nyheder er gratis - på nettet og i gratisaviser. Og selv de gode analyser og kommentarer er svære at tage penge for, når de fleste lægger deres holdninger ud på Facebook, Twitter og blogs i en hast, der gør, at de ind imellem ikke er færdigtænkt ...

Alligevel rummer den nye bølge af journalistisk genkomst en række
mærkværdigheder og selvmodsigelser. Og i værste fald er der tale om - endnu engang - mediepolitisk spin og Kejserens nye klæder fra de gamle avishuse.

For det er næppe tilfældigt, at Jyllands-Posten og Politiken - begge ejet af den mediepolitiske supertanker JP/Politikens Hus - præsenterer prestigefyldte projekter i et efterår, hvor Folketinget skal forhandle om nyfordeling af mediestøtten.

Det store mediehus har tydeligvis behov for at vise den journalistiske fane, som Berlingske Tidende har haft monopol på de sidste år. Flere mediepolitikere har ytret ønske om at støtte undersøgende  journalistik, så det er jo godt for Politiken og JP at styrke genren, før en eventuel pulje bliver etableret. Og selv uden en pulje, vil JP/Politiken gerne stå godt hos mediepolitikerne, når der skal udvælges en vinder af den nye radiokanal og på sigt en ny ejer af TV 2.

Konspiratorisk?

Ja, måske. Og så alligevel ikke.

Politiken i farezonen
De danske dagblade - og særligt de gamle - er livsafhængige af statsstøtte, momsfritagelse og andre former for statslig, politisk opbakning. Og dagbladene har behov for at vise, at de har en eksistensberettigelse og har mere at byde på end de nyhedshistorier og analyser, som danskerne kan få gratis overalt.

Den store fare er selvfølgelig, at der er tale om tomme løfter.

Risikoen for tomme løfter og Kejserens nye klæder er klart størst på
menighedsbladet Politiken, hvor Anne Mette Svane nok er en journalistisk styrkelse i chefredaktionen. Men hun er stadig underlagt Tøger Seidenfaden, der de seneste år har gjort avisen til et ideologisk kamporgan med etableringen af Irak-Centret, udgivelsen af Jægerbogen og nedlæggelsen af nysgerrighed og opsøgende journalistik.

Nu er nysgerrigheden indført igen - eller er den?

Så sent som i sidste uge valgte Politiken at dække debatten om "Jagten på De Røde Lejesvende" med et kæmpe essay i stedet for at opsøge debattens teser og hovedpersoner i nyheder, interviews og afsløringer. Indadvendt selvfedhed i stedet for udadvendt nysgerrighed. Og antallet af selvhævdende redaktører med analyser og kommentarer overgår stadig antallet af egentlige nyheder.

Så indtil videre er alt ved det gamle...

Lige sent nok for JP
Hos Jyllands-Posten kan offensiven vise sig at være lige sent nok.

Den gamle aviskæmpe har tabt sin ellers suveræne position som den mest læste morgenavis - og i perioder mest læste dagblad i det hele taget - og kæmper i høj grad med store fald i oplag og læsertal. Nu har Jyllands-Posten mistet sin graverchef samtidig med, at der skal graves mere - så offensiven er svækket fra start.

Samlet set er der skridt i den rigtige retning med de nye tiltag fra
Jyllands-Posten og Politiken. Men kun, hvis der er tale om ægte beslutninger og ikke kun camoufleret spin for at sikre sig den bedste position til fordelingen af mediestøtte.