Timingen var formentlig tilfældig.

Alligevel lignede det en tanke, at det var på VM's åbningsdag, at DR-ledelsen meldte den nyeste spareplan ud, hvilket fik journalisterne på DR Nyheder til at nedlægge arbejdet i protest. Og selv om det nok var de færreste, der bemærkede en forskel på DR-sendefladen netop denne aften, er der på mange måeder tale om en historisk aften i DR-historien.

Journalistikken led nederlag
Udtrykt i sportsretorik led journalistikken i DR et historisk nederlag, da den nye DR-ledelse trak størstedelen af besparelserne ned over den journalistiske del af den licens-betalte mediegigant. Flere DR2-programmer skal lægges sammen og de journalistiske programmer på P1 og P2 skal til at deles om én kanal.

Til gengæld går symfoniorkestrene og koncertsalen umiddelbart fri for besparelser, mens DR Fiktion har fået tilført ekstra penge i det nye medieforlig. Dermed får DR for alvor aftryk af kursen den nye DR-ledelse og i særdeleshed bestyrelsesformand Michael Christiansen, der gerne vil styrke DR som en kulturskabende institution i stedet for et journalistisk mediehus.

Med andre ord er journalistikken røget ned ad DR-rangstigen, mens de kunst- og kulturskabende afdelinger har vundet plads og ikke mindst ressourcer. Og det er utvivlsomt ikke sidste gang, at det sker. Den nye kurs kan vise sig som den rette for DR, der i perioder har haft et overflødighedshorn af journalister.

Dagbladene har unik mulighed
Til gengæld giver den nye DR-kurs både en mulighed og et pres på den øvrige mediebranche, hvor den selvstændige og undersøgende nyhedsjournalistik i årevis har været udsultet mere og mere. Med den nye DR-kurs har dagbladene en unik mulighed for at generobre den journalistiske dominans i det danske mediebillede. Men det kræver i høj grad nye tiltag hos flere medier.

Særligt slemt ser det - stadig - ud på Politiken, hvor redaktionsledelsen har mere travlt med Irak-centre og koncerter på Rådhuspladsen end på at styrke avisens selvstændige journalistik. Politiken trænger til en journalistisk opstramning under en ny chefredaktion. Ellers overlades banen fuldstændigt til Berlingske Tidende, der har haft held og evne til at sætte sig på den store dagsorden med serierne om Lægens Bord, Politireformen og senest Folkeskolen.

Lad Ritzau om fælleshistorier
Berlingske bruger dog - lige som Jyllands-Posten, Politiken og flere andre medier - stadig uforholdsmæssigt mange ressourcer på fællesbegivenheder og historier, som i forvejen dækkes af Ritzaus Bureau. Med andre ord betaler de gamle dagblade store millionbeløb på historier fra Ritzau - for så alligevel at sætte deres egne, højtbetalte journalister til at skrive stort set de samme historier.

De ressourcer burde gå til selvstændige nyhedshistorier og undersøgende journalistik, så de gamle dagblade igen kan blive de medier, der sætter dagsorden og vender tilbage til en af mediernes vigtigste dyder.

VM-åbningen 2010 markerede et vendepunkt for journalistikken i DR, der nu toner rent flag som en kulturinstitution i stedet for et mediehus. Dagen kan dog markere en unik mulighed for en journalistisk genopstandelse i den private dele af den danske mediebranche. Hvis mediehusene tør ...