Debat: Aller lever af freelancere

I går skrev chefredaktør på Aller, Lizl Rand, om den konflikt, der er under optrapning mellem Aller og Dansk Journalistforbund (DJ). I dag svarer DJ på tiltalen.

Af chefjurist i DJ, Anne Louise Schelin

Aller-redaktør Lizl Rand forstår ikke DJ's strategi i forbindelse med vores blokadevarsel mod virksomheden. Her kommer en forklaring til hende og andre.

Fleksibilitet og samarbejde, som Lizl Rand efterlyser, er nøgleord for DJ og freelancemedlemmerne på Aller. Det er nemlig helt rigtigt set nøglen til forståelse og til løsning af konflikten mellem Aller Media og koncernens freelancere.

Freelancere er mediernes opfindelse. Denne varierede, iderige og fleksible arbejdskraft er helt uundværlig for medierne – ikke mindst på magasinområdet. Det viser sig konkret ved, at freelancerne lægger navn til 76 % af alt indhold i de seneste udgaver af IN og Femina.

Der er samtidig færre forskelle på den måde ansatte og freelancerne arbejder på end tidligere, både når det gælder idéudvikling, opgavetildeling, redigering m.m. Begge grupper arbejder selvstændigt og med en betydelig frihed og personligt ansvar for indholdet.

Aller forringer vilkårene
Desværre har der ikke udviklet sig tilstrækkeligt troværdige rammer for freelancernes forhandlinger med medierne om deres honorarer og vilkår. De usikre regler fører til, at freelancerne behandles vilkårligt – og det er bestemt ikke egnet til at skabe tillid og godt samarbejde.

I flere omgange har Allers koncernledelse ønsket at forringe kutymerne for freelancernes honorarer og betaling for videreudnyttelse: først for fotograferne og siden for alle. Begge gange er det sket ved, at Aller har sendt breve til freelancerne med nye og væsentlig ringere vilkår og besked om, at der ikke vil være arbejde til dem fremover, hvis vilkårene ikke accepteres.

Sådan kommunikerer man altså ikke med vigtige samarbejdspartnere i det 21. århundrede! Og som man forventer et godt samarbejde med.

Argumentet er, at det er nødvendigt for koncernens overlevelse og at det skaber sund konkurrence.

Nuvel, det mente virksomhederne også i slutningen af 1800 tallet om løsarbejderne. Lønnen faldt, når de konkurrerede med hinanden om arbejde og brød på bordet. Denne fri konkurrence fik imidlertid andre og meget store omkostninger. Derfor fik vi i en kombination af aftale mellem arbejdsmarkedets parter og lovgivning, de spilleregler for forhandlinger på det danske arbejdsmarked, der gør parterne til (så godt som) ligebyrdige parter, og som de fleste i dag er glade for.

I Tyskland har man fundet det nødvendigt at lovgive i både ophavsretslov, aftalelov og konkurrencelov om regler, der fremmer kollektiv aftaleindgåelse for freelancere og beskytter freelancere mod virksomhedernes misbrug af dominerende stilling.

Kollektive løsninger gavner også Aller
I Danmark er der tradition for at udvikle aftaler uden en hel masse lovregler. Og der er intet til hinder for kollektive løsninger for gruppen af freelancere, der leverer det samme indhold til medierne, som de ansatte, og på en måde, der mere ligner lønmodtagerarbejde end selvstændig virksomhed.

Spørgsmål om skatteordning og moms får en helt utilsigtet betydning i arbejdsgivernes optik, fordi man har en interesse i at kunne behandle den enkelte freelancer vilkårligt. Den store gruppe freelancere, der arbejder som beskrevet ovenfor, er uanset den slags forskelle helt ens, når det gælder indholdet i deres arbejde og deres forhandlinger med Aller.

Årsagerne til, at de har forskellige skatteordninger, og at nogle betaler moms, er slet ikke relevante. For eksempel er skrivende journalistik ikke momsbelagt, mens fotojournalistik er det. Og de hensyn, der i sin tid og stadig betyder, at lønmodtagere er undtaget fra konkurrenceloven, er helt de samme for denne gruppe, som supplerer de ansatte på Aller som fleksibel arbejdskraft.

Kollektiv aftale forringede
DJ indgik en kollektiv aftale for freelancere, der leverer bestilt redaktionelt arbejde til Aller i september 2007. Den var en stor forringelse i forhold til de vilkår, der gjaldt (for alle) inden leveringsaftalerne ensidigt blev udsendt af Aller i januar 2007 (til alle). Overenskomsten var imidlertid en forbedring i forhold til de ensidigt udsendte individuelle aftaler.

I maj 2009, efter i halvandet år at have anvendt overenskomsten for alle freelancere, der leverer redaktionelt indhold til Aller Media, begyndte Aller ensidigt at udsende leveringsaftaler (de samme igen) til nogle freelancere, og i efterår/vinter til rigtig mange flere.

De freelancere, der har sagt nej, fordi de mente sig omfattet af den kollektive aftale, og ikke ville acceptere de forringede vilkår, er blevet udelukket fra deres arbejde.

Både dem der har sagt ja, og dem, der har sagt nej, håber nu, at DJ vinder den voldgiftssag, der er anlagt, og at vi kan opnå en ny og acceptabel kollektiv freelance aftale med Aller, helst inden den gamle udløber den 1. marts 2010.

Det er baggrunden for DJ's taktik, og det er baggrunden for blokaden.

Vi håber, at vi kan leve op til freelancernes forventninger. Og vi satser på gensidig tillid, fleksibilitet og samarbejde - også med Aller Media,

I øvrigt har DJ 36 kollektive aftaler for freelancere af alle afskygninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også