Forleden var chefredaktøren for new media kult-magasinet Wired og den sande evangelist, når det gælder, at alt digitalt skal være gratis, Chris Anderson, i København på en sikkert ikke helt gratis gæsteoptræden inviteret af Huset Markedsføring.

Jo, det er selvfølgelig også ham med bøgerne 'The long tail', som er den nødvendige grønspættebog for alle, når det gælder udvikling af en indbringende internethandel, og den nyeste bog ”Free”, der er blevet biblen for alle gratisfanatikere på nettet. I virkeligheden er bogen en lang og ind i mellem kedelig afhandling om gratis-begrebets historiske udvikling, indtil Chris Anderson til sidst kommer ind til kernen, som primært og spændende nok handler om at tjene penge på det gratis.

Det interessante ved Chris Andersons foredrag forleden og hans bog er nemlig, at det med gratis er en falsk varebetegnelse. Det, Chris Anderson hele tiden taler om, er hvordan det gratis kan bruges til at tjene penge på kunderne på anden måde. Hvordan et gratis produkt kan bruges til at tjene penge på den service, der er helt nødvendig for at få nytte af produktet. Eller hvordan en gratis service kan bruges til at tjene penge på supplerende produkter, som giver servicen den egentlige værdi.

"Freemium" er ikke gratis
Det er det såkaldte Freemium-begreb, han taler mest om, og slet ikke det helt gratis. Det er i virkeligheden et ældgammelt salgstrick, han bare sætter ind i en ny digital sammenhæng. Lok kunderne ind med noget gratis og gør dem afhængige, så de køber noget dyrt eller nødvendigt for at få glæde af det gratis. Da jeg havde lejlighed til at sige det med den falske varebetegnelse til ham personligt i forbindelse med konferencen forleden var svaret: Reklame. Det giver bedre markedsføring at gøre budskabet mere provokererende med det gratis. Okay – håber han sælger mange bøger. Nu kan man heller ikke ligefrem kalde hans eget magasin Wired for en omvandrende reklame for noget gratis. Det første man møder på Wired’s webside er et tilbud om at betale for abonnement og få en trådløs mus gratis med i købet.

”Hvis det er digitalt, bliver det før eller siden gratis.” Sådan lyder et af slagordene i Chris Andersons bog. Man kunne tilføje, at det, der er gratis på nettet før eller siden kommer til at koste penge, hvis det skal have en virkelig værdi. Så til Chris Andersons gratis-diciple er at sige. Det er ikke kun i den fysiske verden, vi i mange årtier har kendt samspillet mellem det gratis og det betalte. Det kommer vi også til at se i den digitale verden efterhånden som de digitale forretningsmodeller modnes.

Vi må som professionelle digitale indholdsproducenter arbejde kreativt og innovativt med de nye Freemium-forretningsmodeller. Med kombinationer af det gratis og det betalte indhold. Som Chris Anderson formulerer det: Hvordan vi får 5 procent af kunderne til at betale for de andre 95 procent. Og man kunne tilføje, hvordan vi får de 95 procent til at blive så afhængige af det gratis indhold, at de mere og mere vælger at købe ekstra ydelser til det gratis.