Der er lagt op til en gang uskøn politikudformning i kølvandet på den store mediestøtte-udredning, der rammer gaden i morgen, fredag 2. oktober. Udredningen opstiller efter to års arbejde scenarier for, hvordan de milliarder staten årligt bruger på at støtte medierne, fremover anvendes både begavet og tidssvarende. Den efterfølgende debat indeholder alle mulige risici for at mediestøtten ender i skoven uden at have adresseret virkelighedens største problem: At sikre kvalitets-journalistikken - også i morgendagens netland.

Slås for støttekroner
Udredningen af den vidtforgrenede mediestøtte-jungle har nemlig fået alle de gamle og etablerede interesser op af stolene. Aviserne slås for at bevare deres 1,5 mia. kroners tilskud, DR deres over 3 mia. kroners licens, mens TV 2 regionerne ønsker deres 400 mio kroners-slice af licenspuljen udvidet. Magasiner, fagblade, radioer og netmedier føler sig i dag snydt og kræver - i den frie konkurrences hellige navn - ligestilling på støtteområdet. De slås alle for deres liv og vil bruge alt, hvad de kan mønstre af gode forbindelser til hjertet af det politiske liv, old-boys-network og adgang til æteren for at sikre deres særinteresser.

Det er en skam, for der er vigtigere ting at slås for. I takt med at de gamle aviser langsomt bukker under, og nyhederne flytter på nettet, eroderes det økonomiske grundlag for at opretholde en journalistik, der vil andet end at holde mikrofoner, og som har andre succeskriterier end hurtigst muligt at viderekolportere halve og kvarte sandheder. Grundlaget for den demokratiske offentlige debat er i færd med at smuldre til fordel for en myretue af løsrevne sammenhænge og hule postulater.

Torpederet forretningsgrundlag
Truslen overskygger alle de demokratiske gevinster, som internettet iøvrigt har givet os: Hverken nedbrydelsen af elitens kontrol med medierne, den store tilgængelighed af viden og information eller de potente sociale fællesskaber kan opveje tabet af en oplyst journalistik, der systematisk kan holde samfund, erhvervsliv og politik på dydens smalle vej.

Internettet har sendt en torpedo mod mediernes økonomiske fundament. Det har det, fordi der pludseligt er blevet rigtigt mange flere til at slås om de samme reklamekroner, og fordi internettet i praksis gør det umuligt at få brugerne til at betale for nyheder i noget større omfang. Der er dømt “market faillure”, som økonomerne siger: Et marked med naturlove, der ødelægger det økonomiske rationale i at producere kvalitetsnyheder.

Annoncekroner spredt for alle vinde
I gamle dage sad pressen solidt på annoncemarkedet. En længere, men bestemt overskuelig liste af aviser og tidsskrifter mv. kæmpede mod hinanden om annoncørernes gunst. Det var et begrænset slagsmål og ligegyldigt hvem der vandt, var det i en vis forstand til samfundets bedste, for alle kombatanterne opererede ud fra de samme publicistiske idealer og journalistiske traditioner.

Nu er pengene spredt for alle vinde. På nettet opsluges 90 % af de årlige 3 mia. danske annoncekroner af de flerehundredetusinde ikke-nyheds-sites, som danskerne besøger hver måned. Sites der ovenikøbet kommer meget let til reklamepengene: Selvgenererende tjenester som Google, Facebook, Krak, Jobindex og Den Blå Avis f.eks., kan i princippet køre videre i ugevis uberørt af menneskehånd. Google gennemsøger selv nettet, du opdaterer selv din profil på Facebook, sætter selv din cykel til salg på Den Blå Avis. Osv.

Hos nyhedssites derimod er hver artikel resultatet af manuelt redaktionelt arbejde. Det er en meget dyr måde at skabe trafik og annonceomsætning på. Specielt taget i betragtning, at den gennemsnitlige onlinenyhed opnår i omegnen af 5000 kliks og måske kan indtjene 500 kroner i annoncer. Sådanne beløb får du ikke meget selvstændig kritisk bearbejdning - endsige dybdeborende research - for. I stedet kan du få hurtigt citerede historier, uden det store kilde-tjek, som til gengæld er minut-til-minut aktuelle i tråd med nettets hektiske nyheds-strøm.

"Good enough"-nyheder
Heller ikke abonnementer eller løssalg af nyheder på nettet har meget for sig. Jo, bevares, selvfølgelig vil man også fremover kunne få penge for særlige eller meget udbyggede nyheder. Men det batter ikke noget i det store billede.´Til mange redaktørers gru har det nemlig vist sig, at langt de fleste er fint tilfredse med standardnyheder uden særlige dikkedarer. De opfylder det basale behov for at være orienteret, som driver danskernes daglige nyhedsjagt. De er “good enough”.

Men “good enough”-nyheder - standard-varen - kan du ikke tage penge for på nettet. Her vil kampen for trafik og dermed annoncekroner ubønhørligt tvinge prisen mod nul. Der vil altid være nogen, der vil underbyde konkurrenterne give indholdet gratis væk, hvis de på den måde kan score al trafikken og hele annoncemarkedet. Den gamle historie om gyngerne og karrusellen holder også her.

Medie-revolutionen
Internettets gennembrud er den største medie-revolution siden Gutenberg. Ligeså skånselsløst kvælende nettet virker på dyrt, arbejdskrævende indhold, ligeså livgivende har det virket på danskernes muligheder for at ytre sig og blive klogere. Internettet fjernede med et slag langt de fleste af de økonomiske, uddannelsesmæssige og øvrige ressourcemæssige krav, der i Gutenbergs en-til-mange massemedie-æra havde forhindret andre end egentlige medieselskaber i at optræde i udgiver-rollen. To mio. danskere har i dag en profil på facebook - deres eget lille nyhedsbrev med stort og småt fra livet. Der findes ikke den holdning eller sag som ikke har fået sin egen fanklub eller diskussionsgruppe på nettet. Der findes ikke den upopulære virksomhed, der ikke har sin egen hadeside.

Fra sites som Wikipedia og “Den store Danske” vælter det ud med viden og fakta, der aldrig har været lettere tilgængelige eller mere brugte end i dag.
Og Google har givet os et aldrig før set overblik over alverdens informationer. Prøv engang at tænke efter: Alle danskere har i dag alverdens informationer, holdninger og debat lige foran deres næser. Nogle få tastetryk er alt, der skal til.

Dorte Toft eksemplet
Nettet har også åbnet nye muligheder for den kritiske, overbliksskabende journalistik. For et lille år siden pressede journalisten Dorte Toft Stein Bagger på flugt og dermed bragte et enestående svindel-cirkus til fald. Det gjorde hun ved på sin blog at bruge sin sunde fornuft og nettets åbenhed. Hun kortsluttede den normale journalistiske proces og hev - i et samarbejde med læsere, der løbende gav hende tips og feed-back - bukserne af en af de største danske skandaler i nyere tid. Imens hele den etablerede presse og det øvrige danske erhvervsliv lod sig tage ved næsen.

Dorte Toft er et eksempel til efterfølgelse. Men nettets indbyggede naturlove vil spænde ben for alle, der prøver. For med nettet er arbejdskrævende kvalitetsjournalistik blevet en underskudsforretning.

Støt den åbne journalistik
Når mediestøtteudredningen lander i morgen, og støvet hvirvles op, er det nødvendigt at holde fokus på alle de tiltag, der sigter mod det egentlige problem: Manglen på overblik. Manglen på kritisk stillingtagen. Manglen på nogen, der kan finde, holde fast i og følge betændte historier til dørs.

Det sker ikke ved fortsat at øremærke støtten til udbringning af gammeldags nyheder på dødt træ. Og det sker ikke ved at støtte hverken abonnements- eller løssalg af aviser. De klassiske medier skal hjælpes til at tænke nettet, med alle dets ressourcer, dets åbenhed og dets fællesskab ind i den journalistiske proces. Ikke tilskyndes til at holde liv i udgivelsesformer, der er skabt og havde sin storhedstid i en svunden æra.

Det er den moderne, overbliksskabende, kritisk og åbne journalistik, der skal støttes. For uden den er vi ilde stedt. Og den kommer ikke længere af sig selv.