Der trives en skør mani i retterne med at nedlægge navneforbud på yderst tvivlsomt grundlag.

Karikaturen på denne tendens oplevede vi for nylig, da et fremtrædende medlem af det københavnske jetset blev anholdt og fængslet, sigtet for at have aftaget 140 gram kokain. Ekstra Bladet bragte dagen efter nyheden med kvindens navn på ekstrabladet.dk, som omgående blev citeret af bl.a. TV 2 News og i netaviserne hos B.T., Politiken, Se og Hør, Berlingske Tidende, m. fl.

Da kvinden 31. juli 2009 blev fremstillet i grundlovsforhør, nedlagde dommervagten ikke desto mindre navneforbud, ligesom rettens døre til overflod blev dobbeltlukket. På det tidspunkt skønnes over 100.000 mennesker at have læst kvindens navn på diverse sites. Men dommeren tilsidesatte vor reporters protest om, at et forbud således var illusorisk, da navnet allerede var stærkt udbredt.

Herefter valgte samtlige medier at sløjfe navnet og afmaske billederne af kvinden. Men internettets natur indebærer, at navnet fortsat florerer i forbindelse med narkosagen, dels via automatiske søgemaskiner, som har opsuget det, dels via en masse privatpersoner, som har downloaded nyheden og blogget videre om den.

Ekstra Bladet har kæret kendelsen til Østre Landsret. Her kendes begrebet hastesager ikke, så ingen aner, hvornår tre landsdommere lyster at træde sammen for at træffe en afgørelse.

Forfjamsket kendelse
Det interessante er, at byretsdommerens forfjamskede kendelse savner hjemmel i retsplejeloven. Døre kan lukkes for at afværge en unødig krænkelse af en sigtet person, eller hvis sagens oplysning på afgørende måde hindres. Ingen af disse grunde foreligger. Yderligere må dørlukning ikke ske, hvis det er tilstrækkeligt at nedlægge referat- eller navneforbud.

Ikke desto mindre blev den kendte kvinde vartet op af dommeren, som om der var tale om en hemmelighed af betydning for nationens sikkerhed. Det navneforbud, der blev føjet til de dobbeltlukkede døre, er i sig selv i strid med retsplejeloven, fordi navnet var vidt udbredt på det tidspunkt, da kendelsen blev afsagt. Der var således ingen 'unødig krænkelse' at afværge. Alle vidste for længst besked.

Problemet i tilfælde som dette er, at mange dommere synes at savne anlæg for stringent juridisk tænkning. De udelukker pressen eller begrænser vores virke ud fra nogle tågede forestillinger om, at det er synd for folk, at deres oplevelser i retten skal omtales offentligt.

Men det er faktisk lovgivernes hensigt. Grundloven foreskriver ligefrem offentlighed i retsplejen i størst muligt omfang. Det ER ganske enkelt af offentlig interesse at kunne følge begivenhederne ved domstolene, og ingen andre end pressen har praktisk mulighed for at gøre det på folkets vegne. Fænomenet hører under begrebet demokrati.

Det håber jeg, Østre Landsret vil indse, når de ærede landsdommere en dag får samlet mundvandet og afsiger en kendelse.