Først et forbehold: Ja, jeg ved godt, at det kan virke patetisk at udtale sig om mediebranchens støtteforhold, når man er ansat i en licensfinansieret Public Service virksomhed som DR. Men jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg mente præcis det samme, da jeg var chefredaktør på et dagblad i fri konkurrence og undrende måtte se på, at de nye trafikaviser ikke kunne indlemmes i det ”fine” selskab i betalingsavisernes brancheorganisation - for de var jo gratis!

Men hvorfor er det finere at være betalingsavis end at være trafikavis? Hvorfor skal papiraviserne have ret til økonomiske privilegier, som de nye netaviser ikke kan få? Og hvorfor kan nogle for alvor kunne mene, at ”gamle”, elektroniske medier som f.eks. DR skal begrænses i adgangen til at bruge nye, elektroniske distributionskanaler? Hallo, vi lever i et nyt årtusind! Aviserne er selvfølgelig og heldigvis for længst begyndt at lave radio og tv på nettet. Og mange af dem gør det rigtig godt. Tilsvarende leverer DR og andre radio- og tv-stationer indhold på nettet. For vi skal, som dagbladene, bruge alle distributionskanaler for at nå så bredt ud som muligt.

Når man lytter til diskussionen om, hvem der (ikke) må gøre hvad, og hvem, der skal støttes med hvad, kan man godt blive aldeles beklemt på journalistikkens vegne. Vi nærmer os i mediebranchen tilstande, som i skibsværftsindustrien og landbruget! Fokus er på protektionisme, ikke på udvikling. Råbet om, at politikerne skal opstille yderligere barrierer og beskyttelsesforanstaltninger er bagudrettet og ikke rette mod det samfund og de medievaner, der eksisterer i dag.

Hvorfor ikke glæde sig over, at de unge har taget trafikaviserne til sig og dermed lærer det, som hverken deres forældre eller skolen har lært dem - nemlig at interessere sig for det omkringliggende samfund? Og hvorfor skal nye netaviser have anderledes støttevilkår end de klassiske aviser - det drejer sig vel om at stille indhold til rådighed for borgerne i de distributionskanaler, som de ønsker? Og hvorfor er der et stærkt ønske om at begrænse DRs mulighed for at agere på nettet - blot fordi det er en ny distributionskanal?

Samfundet skal fortsat støtte de frie medier og det vil være dejligt, om endnu flere ressourcer kunne stilles til rådighed for udvikling af kvalitet og indhold. Spørgsmålet er, hvordan midlerne skal fordeles. Og her skal kriterierne ikke være beskyttende og begrænsende, men tværtimod sikre udvikling og bedre journalistik. Det er simpelthen for uambitiøst, hvis det bliver distributionskanalen eller forretningsmodellen, der skal være afgørende.

Hvor ville det være befriende dejligt, hvis diskussionen om mediernes vilkår kunne tage et mere fremadrettet afsæt. Glem distributionskaner og forretningsmodeller, men stil stærke krav til indhold og opgave før støtten udløses.

Den tilgang bør ikke være skræmmende for mediebranchen. Tværtimod skal vi bruge alle kræfter på at udnytte de mange nye muligheder, så vi kan levere større mangfoldighed, flere valgmuligheder og bedre journalistik til borgerne.