De aktuelle store fald i mediernes annonceomsætning fremtvinger en række strategiske beslutninger, som skal træffes under tidspres.

Langt de fleste medier er kendetegnet af store faste omkostninger. Redaktion, produktion og for de trykte mediers vedkommende tillige distribution koster stort set det samme, uanset om annonceindtægterne går op eller ned på kort sigt.

Derfor er det i praksis umuligt at reducere omkostningerne i samme takt, som indtægterne svigter, når annonceindtægterne på de forskellige områder falder med ikke mindre end 10 %, 20 % og 30 % - ja, på enkeltområder endnu mere. Besparelserne – eller langt bedre nye betydende indtægtsområder – kommer med forsinkelse.

Alle medier, hvis indtægter bygger på reklame- og annoncesalg, slås lige nu for at få reduceret udgifterne. Der er ikke en dag uden meldinger om tilpasninger, besparelser og undertiden lukning af enkeltaktiviteter i mediebranchen.

Det væsentlige er, hvorledes det sker. Der er to hensyn, når beslutninger skal træffes:

For det første: Medievirksomheden skal overleve på kort sigt. Dette kan kræve barske her-og-nu beslutninger, hvis man skal undgå, at virksomhedens eksistens trues af mangel på likviditet.

For det andet: Medievirksomheden skal kunne stå distancen på længere sigt – altså også efter finanskrisen, bl.a. med et bedre indtægtsgrundlag samt nogle læsere og brugere, der i stigende grad prioriterer tid, penge og kvalitet. Dette kan medføre, at medievirksomheder i en periode må acceptere økonomiske resultater, man normalt vil betegne som uacceptable.

Den aktuelle krise kan – hvis man har troen på fremtiden – også få positive følger:

A) En klar udvikling og prioritering af de enkelte tilbud, mediehuset vil give læsere og brugere. For eksempel er de lokale og regionale dagblade, som bl.a. DAGBLADET, Frederiksborg Amts Avis og Sjællandske, de eneste med en fintmasket redaktionel organisation, der dagligt har fokus på befolkning og aktivitet i 27 storkommuner i Nordsjælland og på Sjælland. Uden dette fintmaskede net kan opgaven ikke løses.

B) En nytænkning og udvikling af samspillet mellem medieformerne – for Sjællandske Medier især lokale dagblade, lokale ugeaviser og tilbud på nettet.

C) En effektivisering, en udvikling og en tilførsel af yderligere dynamik i alle ”bagvedliggende” funktioner i mediehuset.

De enkelte medievirksomheder – også Sjællandske Medier – skal overleve på kort sigt. (Jeg giver gerne en pose penge til rådgivere, som kan fortælle, hvornår nedturen passerer bunden).

Men efter nedturen skal man også kunne indfri læsernes og brugernes krav. De bliver – efter alt at dømme – stadigt mere selektive i et marked, hvis samlede tilbud kan forekomme overvældende. Det kræver, at kerneværdierne – herunder både dagens og morgendagens ledere og medarbejdere – fortsat er til stede.

Medier lukker, hvis kassen er tom. Men medier lukker også – ganske vist med lidt forsinkelse - hvis de ikke har meget at byde på efter den aktuelle krise.

I disse måneder, hvor indtægterne svigter, og hvor besparelser er uundgåelige, foretages vitale uundgåelige prioriteringer.