Kynisk set kunne jeg som chefredaktør været begejstret:

Udsigten til at få nyhedstelegrammer fra Ritzaus Bureau meget billigere – eller måske helt gratis – fordi staten bliver kæmpekunde hos nyhedsbureauet.

Sådan lyder i hvert fald forslaget fra Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregaard, som reaktion på de seneste tids spareplaner og fyringsrunder i mediebranchen – blandt andet på netop Ritzaus Bureau.

Forslaget er originalt og nytænkende – respekt for det i en ellers reaktionær mediebranche. Men det rummer også en spandfuld af ubehageligheder og ubekvemme skræmmebilleder.

Først og fremmest emmer forslaget af statskontrolleret journalistik og statsstyrede medier, der i årtier har præget diktaturstatuer og enevældige styrer i verden. Fra den kommunistiske statsavis Pravda i fortidens Sovjet til nutidens Cuba, hvor den aldrende kommunistleder Fidel Castro blot skriver i avisen Granma, når han har behov for at fortælle befolkningen om sine bedrifter.

Skræmmebilleder er der nok af, når det angår statsstyring af medierne.

Danmark er – trods alt – langt fra sådanne regimer. Og dog….

Pressen mister uafhængighed
For hvis den danske stat bliver storkunde hos et nyhedsbureau som Ritzaus Bureau, vil staten utvivlsomt forvente, at nyhedsbureauet dækker statens og dermed regeringens politiske udspil og tiltag i detaljer. Jatak til store temaer om velfærdskommission, forebyggelseskommission og formentlig ikke mindst til kæmpe temaer om EU, hvor landets politikere har svært ved at overbevise befolkningen i relevansen i det forestående EU Parlamentsvalg i juni.

Med andre ord risikerer nyhedsstrømmen og prioriteringerne at blive afgjort af hensynet til storkunden – alias Den Danske Stat – i stedet for at hensynet til læserne og kunderne hos de danske medier, der formentlig ikke er lige så interesseret i EU Parlamentsvalget eller de mange kommissioner, som politikerne og staten selv er det. Og så er den danske presse ikke så uafhængig længere….

For selv om der fortsat er en verden til forskel på Danmark og statsstyrede medie-regimer som Cuba, Sovjet og afrikanske diktaturstater, har danske politikere meget svært ved at holde nallerne væk fra medierne.

Se blot på Danmarks Radio. I årtier har særligt borgerlige politikere jagtet og kritiseret ”de røde lejesvende”. Og senest har politikere blandet sig både DR’s prioriteringer af dansktop-musik og i DR’s dramaserier ”Krøniken” og den nye ”Borgen”, der ifølge kritiserer tegner fordrejede billeder af Danmarks-historien.

Sådanne sager er formentlig bare en forsmag på, hvad Ritzaus Bureau kan blive udsat for, hvis nyhedsbureauet har staten som storkunde og dermed bliver en del af den årlige finanslov eller forhandlingerne om nye former for mediestøtte.

Forslaget om statsstøtte til Ritzaus Bureau er dog ikke eneste kreative tiltag i den kriseramte mediebranche.

Ellers så puritanske Information lader nu IRMA sponsorerer avisens nyheder på nettet (mon de også vil stå som sponsor på historien om rådne fødevarer i københavnske supermarkeder?) og næsten lige så puritanske Politiken har efterlyst sponsorer til undersøgende journalistik (måske vil IRMA her sponsorere serien om rådne madvarer – men mest hos konkurrenterne?).

Begge tiltag må siges at være både nyskabende, kreative og grænsesøgende i journalistikkens uafhængighed. Tiltagene har da også udløst kritik fra flere sider.

Til gengæld er der ikke meget debat om udsigten til et statsfinansieret nyhedsbureau. Måske fordi de fleste mediechefer gerne vil spare den store Ritzau-regning. Men er der – helt ærligt – forskel på at sælge sin journalistiske sjæl til staten eller til IRMA…. ?