MediaWatch

Danske journalister mangler disse data-kompetencer

Fremtidens nyhedsformidling bliver i stigende grad digitaliseret og personaliseret, men danske journalister mangler grundlæggende data-kompetencer for at gøre udviklingen til deres egen fordel. Det skriver Malte Jørstad, dataredaktør og tidl. journalistisk fellow og ekstern lektor ved Center for Journalistik på SDU, i ugens medieklumme.

Malte Jørstad, Dataredaktør på TV 2 Fyn og tidl. ekstern lektor og journalistisk fellow ved SDU, er denne uges medieklummeskribent. | Foto: Af Stine Tidsvilde

Medieklummen |

At kunne indsamle, forstå og argumentere med data fremfor mavefornemmelse.

At have tillid til, at data kan være en fordel for den enkelte praktiker frem for en erodering af faglig selvstændighed.

Og evnen til selv at indsamle, forstå og tolke på data, der kan skabe værdi for både medie og modtager.

Alle tre er eksempler på data-kompetencer, som den danske journaliststand mangler. Det er min overordnede konklusion efter 10 måneder som journalistisk fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Jeg har brugt 10 måneder på at foretage mere end 40 kvalitative interviews med journalister, redaktører, ledere, dataanalytikere og eksperter fra ind- og udland. Og da 10 måneders undersøgelser i sig selv ikke kan kaldes forskning, har jeg fundet yderligere belæg i fagvidenskabelige udgivelser fra såvel Danmark som udlandet.

Mit formål har været at afdække hvilke kompetencer, der skal til for at gøre brugerdata mere anvendeligt for den enkelte journalist, når journalistik og journalistiske produkter skal udvikles til gavn for både modtagerne og mediernes bundlinjer.

For mig at se er det tydeligt, at journalister skal blive bedre til at arbejde med data, før det kan lade sig gøre.

Fire konsekvenser

Hvis du er journalist, tænker du måske, at du har nok at se til i forvejen.

Arbejder du med digital journalistik er det endda muligt, at du både planlægger, interviewer, skriver, filmer, klipper, versionerer og udgiver. Du kan selv fortsætte listen.

Min forventning er, at højere data-kyndighed i fremtiden ikke bliver en ekstra arbejdsopgave for journalisten. Tværtimod bør det blive et nyt fundament, som erstatter mavefornemmelser og de vage antagelser, der til tider driver vore dages journalistiske produktioner og refleksioner.

Her og nu har de manglende data-kompetencer konsekvenser.

  • Vi mangler metrikker med mening. Selvom redaktionslokalet har dashboards med tal og grafer, er det ofte forvirrende for de redaktionelle medarbejdere, hvad tallene skal bruges til. I stedet for værdifulde metrikker, der informerer journalister om mediets strategi og mål, får ’letafkodelige’ metrikker som sidevisninger og klik lov til at fylde. Risikoen er desillusionerede journalister, der jagter mål, der ikke er deres.
  • Vi placerer ansvaret hos enkeltpersoner. Få redaktionelle medarbejdere får ansvar for at ’orientere sig’ i data – ofte som supplement til deres øvrige arbejdsopgaver, og ofte uden at de nødvendigvis har kompetencer på området. Risikoen er forkerte konklusioner baseret på et ukorrekt grundlag.
  • Vi opdeler kompetencer i adskilte siloer. I nogen mediehuse ér der dataanalytisk kompetente mennesker til stede, men de kan være placeret i en afdeling, der er hermetisk afskåret fra den redaktionelle. Risikoen er, at redaktionelle medarbejdere ikke har et sted at gå hen, når de søger hjælp til at indsamle, analysere og tolke på det data, de har til rådighed.
  • Vi bruger det til egen fordel. Det er afgørende at have en strategi på plads, inden en medievirksomhed indsamler data. Hvilket data skal bruges og hvad er formålet? Ellers er risikoen at dataet kan læses og anvendes efter forgodtbefindende – for eksempel ved nøje udvalgte tal, der kan overbevise ledelsen om det ene eller det andet.

Skal journalister nu til at være data-analytikere?

Fint, tænker du måske, men du har trods alt læst journalistik og ikke data science, og dine hobbyinteresser centrerer sig om Presselogen på TV 2 News fremfor kode- og programmeringsprogrammet Python.

Måske, men hvis vi ikke bliver bedre til at træffe data-informerede beslutninger, ender vi med at gøre det med samme udgangspunkt, som jeg netop brugte i ovenstående afsnit: Ved hjælp af antagelser (du har læst journalistik – det kunne for så vidt være kultur og æstetik?) og fordomme (du ser Presselogen):

Vi ender med at gætte på, hvad brugerne vil ha’, forestille os, at de drømmer om lange longreads om konfliktramte områder i Vestafrika og antage, at de rammes af nyhedshungren lige så ofte som os selv.

Men at ’blive bedre’ til at tage data-informerede beslutninger betyder ikke, at du skal være analytiker. Hvis du skal købe en ny bil, skal du heller ikke samle den selv. Det er der eksperter, der gør for dig. Men du skal stadig have et kørekort og kende koblingspunktet, før du begiver dig ud på E45.

Problemet er, at danske medier putter deres journalister i biler med alverdens ekstraudstyr uden instruktioner. Der er sædevarme, automatpilot, kaleche og stemmestyret kaffekopholder – men hvor fanden sidder tændingen?

Hvis du vil gøre noget proaktivt, så start med at dyrke interessen for emnet, hvis du har den:

Argumentér med data, næste gang du pitcher en historie til redaktionsmødet. Brug data til at afdække dine brugeres nyhedsbehov. Kan du spotte mønstre i de emner, de beskæftiger sig med, og kan du sammenkæde det med metrikker som læsetid og scrolldybde? Brug data til at forklare, at én artikel faldt igennem, mens en anden sprængte alle rammer.

I et bredere perspektiv vil opkvalificeringen af data-kompetencer tage tid.

  • Det begynder med ledelsen, som bør forstå vigtigheden af data, dets muligheder, begrænsninger og centrale rolle i forbindelse med at træffe beslutninger om fremtidens formidlingsformer og nyhedsforbrugerens adfærd og behov.
  • Det fortsætter med diversitet på arbejdspladsen, der bør afspejle branchens faglige behov. Hvor sidder mediets dataanalytiske geni, programmør og UX’er, der kan skabe prototyper, teste og iterere?
  • Og i sidste ende er det journalisten, der skal forstå indsigter fra data og anerkende dem som et værdifuldt værktøj, der må få lov at inspirere det journalistiske arbejde i dagligdagen – lige fra evalueringer og idégenerering til planlægning og produktion.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs