Den nye mediestøttelov, som bl.a. skal omfordele mediestøtte fra landsdækkende til lokale og regionale nyhedsmedier, bliver nu udfordret af en række medier med de to store dagbladskoncerner JP/Politikens Hus og Berlingske Media i spidsen.

Sammen med dagbladet Børsen og foreningen Nye Medier med 35 medlemmer i ryggen har de fremsendt en kritisk skrivelse til EU-Kommissionen med en opfordring til at få den danske regering til at ændre den planlagte mediestøtteordning, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i juni. Fokus rettes mod omlægningen af mediestøtten, koncernloftet og supplementsordningen. 

Henvendelsen har skabt splittelse blandt medlemmerne i brancheorganisationen Danske Medier, hvor de regionale og lokale medier samt Kristeligt Dagblad og Information har sendt et modsvar til Kommissionen.

Hovedpointen i den 25 sider lange henvendelse fra JP/Politiken, Berlingske Media, Børsen og Nye Medier, som det amerikanske multinationale advokatfirma Covington & Burling LLP har udarbejdet, er, at den foreslåede mediestøtteordning er konkurrenceforvridende, og at den er uforenelig med det indre marked og dermed i strid med EU-lovgivning.

”De indgivende parter er af den opfattelse, at ændringerne af den redaktionelle produktionsstøtteordning indebærer en overtrædelse af EU-retten,” skriver Covington & Burling bl.a. på vegne af parterne.

Opfordring til Kommissionen

I et skriftligt svar til MediaWatch bekræfter JP/Politikens Hus’ topchef, Stig Ørskov, henvendelsen til EU-Kommissionen.

”Vi har opfordret Kommissionen til at give de nye regler for redaktionel produktionsstøtte et eftersyn for at sikre, at de ikke er konkurrenceforvridende og i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte,” skriver Stig Ørskov. 

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, er på samme linje.

”Jeg vil gerne være sikker på, at mediestøtten ikke er konkurrenceforvridende, og at den er i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte,” skriver han i en mail til MediaWatch.

Den kritiske henvendelse fra de fire parter anker især imod den nye udformning af den redaktionelle produktionsstøtte, der blev aftalt i medieforliget i juni.

Ordningen, der står til indførelse pr. 1. januar 2024, skal omfordele støttemidler fra store, landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier med en sænkning af titelloftet for de landsdækkende dagblade fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., mens loftet omvendt hæves fra 17,5 mio. kr. til 18,5 mio. kr. for de lokale medier. På toppen af det kan lokalmedierne i beregningsgrundlaget gange de redaktionelle omkostninger med en faktor 1,3.

Derudover er det blandt medieforligets parter aftalt at indføre et koncernloft på 90 mio. kr. for at sætte en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan modtage og for at forhindre, at de største koncerner kan støttemaksimere ved at flytte redaktionelle omkostninger mellem nyhedsmedierne.

Modsvar fra regionale og lokale medier

Henvendelsen fra JP/Politikens Hus, Berlingske, Børsen og Nye Medier har fået de regionale og lokale medier til sammen med Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information at gå på barrikaderne. 

De har bedt advokatfirmaet Gorrissen Federspiel udforme et juridisk modskrift, som også er sendt til EU-Kommissionen for at tilbagevise påstandene.

I modskriftet gennemgår Gorrissen Federspiel påstandene fra de fire parter og konkluderer på basis heraf, at lovforslaget er foreneligt med det indre marked, at der ikke kan rejses nogen statsstøtteretlige problemer ved den nye mediestøtteordning, og at der ikke sker nogen forvridning af konkurrencen. Grundlæggende anføres det i modskriftet, at støttens positive effekter overstiger de negative.

”Den foreslåede mediestøtteordning sikrer og beskytter den offentlige, demokratiske diskurs i Danmark og har positive virkninger i relation til mediepluralismen og fremme af den demokratiske debat. Derved vil de positive virkninger ved ordningen opveje de begrænsede negative virkninger på konkurrencen, hvis der overhovedet er nogen,” lyder det i modskriftets konklusion.

Jesper Rosener, der er adm. direktør i landets næststørste private mediekoncern JFM og næstformand i Danske Medier, ærgrer sig over drejningen, den planlagte omlægning af mediestøtten har taget.

”Jeg synes, det er drønærgerligt, at de har hyret advokater til at stille spørgsmål ved det, som et stort flertal i Folketinget var enige om. Vi burde i stedet sætte os ned og tale om den fremtidige mediestøtte, som der er et udvalg, der skal diskutere,” siger han. 

”Jeg synes, at det er vigtigt, at det her bliver gennemført hurtigst muligt,” fortsætter han. 

Sagen afdækker en grundlæggende splittelse mellem nyhedsmedierne i brancheorganisationen Danske Medier, som i lang tid har arbejdet for en ændring af mediestøtten.

Hvad betyder det for samarbejdet i Danske Medier?

”Jeg bakker op om Danske Medier, men det gør ikke samarbejdet nemmere.”

Samarbejdet i Danske Medier

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver i Berlingske Media, udtaler som nævnt i en skriftlig kommentar, at han gerne vil være sikker på, at ”mediestøtten ikke er konkurrenceforvridende, og at den er i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte”.

Er der ikke brug for at hjælpe de lokale og regionale nyhedsmedier?

”Jeg vil gerne rose kulturministeren Jakob Engel-Schmidt for hans ønske om at flytte mediestøtte til de små medier og til de regionale medier. Det støtter vi, for det er rimeligt, at støtten rettes mod landets mange små medier.”

I er jo store – hvad er det, I frygter, hvis ordningen gennemføres?

”Berlingske Media har nogenlunde samme omsætning som Nordjyske Medier, og vi er langt mindre end JFM, så det handler ikke om størrelse, men om fair konkurrence og gennemskuelige regler.”

Adspurgt, hvad henvendelsen betyder for samarbejdet i Danske Medier, svarer koncernchefen, at hans holdning er den samme som Danske Medier, ”nemlig at mediestøtte skal udformes som en generel støtte efter objektive kriterier.”

MediaWatch har også været i kontakt med Bjarne Corydon, adm. direktør og ansv. chefredaktør på dagbladet Børsen. Han ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til Berlingske Media og JP/Politikens Hus, som ifølge ham har været de drivende kræfter i henvendelsen til EU-Kommissionen.

Supplementsordningen skal fjernes

Foruden den redaktionelle produktionsstøtte stiller de fire parter sig også kritisk over for supplementsordningen, der er en ekstrastøtteordning til de landsdækkende medier Kristeligt Dagblad og Information. 

I medieforliget er det aftalt at sænke støtten med fire pct. årligt i aftaleperioden, således at loftet sænkes til 96, 92 og 88 pct. i årene 2024-2026. Parternes opfattelse er, at supplementsordningen ikke længere kan retfærdiggøres og derfor bør fjernes helt.

Mens de fire parter i henvendelsen anfører som grundlag for at foreslå supplementsordningen helt afskaffet, at Kristeligt Dagblad og Information er direkte konkurrenter til de øvrige landsdækkende medievirksomheder, argumenterer Gorrissen Federspiel i modskriftet for, at dette ikke er tilfældet med henvisning til forskelligheder i både læsersammensætning og annonceprofil.

Konkrete ændringer

I henvendelsen til Kommissionen fra bl.a. foreslår parterne konkrete ændringer til det nuværende forslag. Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, har tidligere fremsat forslag om at indføre et loft for alle medier på 12,5 mio. kr.

Bekymringen for lovforslaget skyldes ifølge henvendelsen, at det vil forrykke konkurrencen til ugunst for især de landsdækkende nyhedsmedier.

”De foreslåede ændringer vil påvirke de indsendende parter både direkte som følge af ændringer i mediestøtten til deres publikationer og indirekte som følge af den ændrede konkurrencesituation mellem modtagerne af mediestøtte, som lovgivningen uundgåeligt vil føre til,” skriver Covington & Burling, der anfører, at yderligere skridt kan blive nødvendige, hvis ikke lovforslaget ændres.

”Bliver lovforslaget vedtaget som lov i strid med artikel 108(3) i TFEU (EU-traktaten, red.), vil parterne forbeholde sig retten til at indgive en formel klage og overveje eventuelle andre potentielle retlige skridt for at beskytte deres interesser,” lyder det i skrivelsen.