Artikler om Ukraine-krig får Rusland til at blokere Google News

Rusland har blokeret Google News, da tjenesten deler nyheder om krigen i Ukraine, som Rusland kalder "usande".
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
af ritzau

Det er foreløbigt slut for russere med at læse nyheder på Googles nyhedstjeneste, Google News.

For Google News deler usande nyheder om krigen i Ukraine. Det mener Ruslands kommunikationseftersyn, Roskomnadzov.

Roskomnadzov har taget sagen op på baggrund af en henvendelse fra Ruslands anklagemyndighed. Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

"Den pågældende amerikanske nyhedstjeneste gav adgang til adskillige medier og materiale, som indeholder usande informationer af offentlige interesse om, hvordan Ruslands særlige operation i Ukraine går," skriver Roskomnadzov i en udtalelse til nyhedsbureauet.

Google meddelte på samme tid om problemer med at tilgå tjenesten i Rusland.

"Vi kan bekræfte, at nogle personer har problemer med at tilgå Google News-appen og hjemmesiden i Rusland, og dette skyldes ikke nogen problemer på vores banehalvdel."

"Vi har arbejdet hårdt for at holde informationstjenester som Google News åbne for russiske brugere så længe som muligt," skrev Google i en udtalelse.

Ruslands regering har indført flere tiltag, der begrænser offentlighedens adgang til informationer om landets invasion af Ukraine.

Blandt andet er det blevet direkte ulovligt at omtale det som en krig. Russisk lovgivning kræver, at det bliver omtalt som en "specialoperation".

Desuden er det blevet ulovligt at viderebringe nyheder, som kan give det russiske militær et dårligt ry.

Landets præsident, Vladimir Putin, gav de russiske styrker det grønne lys til at påbegynde invasionen den 24. februar.

Siden er flere ukrainske byer blevet noget nær totalsmadret, millioner er drevet på flugt fra Ukraine, endnu flere er internt fodrevne i Ukraine, og mange har mistet livet.

Russiske styrker har endnu ikke formået at erobre hovedstaden, Kyiv.

Russisk domstol forbyder Facebook og Instagram

37 hjemmesider under russiske medier bliver nu blokeret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også