Mens socialdemokraterne i Europa-Parlamentet arbejder for at give EU nøglerne til techgiganternes dybeste hemmelighed - algoritmerne - har regeringen i Danmark ikke taget stilling til, om det er vejen frem.

Medlemslandene diskuterer mandag et udspil fra EU-Kommissionen til en forordning, der vil sætte skrappere regler for blandt andet digitale tjenester som Facebook.

"Det har vi ikke forholdt os konkret til. Det vigtige for os er, at vi kan få mulighed for at gribe ind over for ulovligt indhold," siger justitsminister Nick Hækkerup (S) på vej ind til mødet i Luxembourg.

Ministerens partifælle Christel Schaldemose (S), som leder de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, mener, at EU-Kommissionen skal have magt til at kræve de bagvedliggende algoritmer fremlagt.

Algoritmer på sociale medier bestemmer, hvad en bruger præsenteres for. Schaldemose er optaget af at bekæmpe såkaldt "dark patterns", værktøjer designet til at lokke brugere til at træffe bestemte valg.

"Kommissionen bør have mulighed for at vurdere algoritmerne og træffe foranstaltninger, hvis en tjeneste ikke respekterer de grundlæggende rettigheder," skriver Schaldemose på Twitter.

Schaldemose er chefforhandler på forordningen i EU-Parlamentet. Hun fremlagde sin rapport i maj. Den skal nu forhandles i udvalg. En afstemning om hele EU-Parlamentets holdning ventes til efteråret.

EU's justitsministre diskuterer mandag, hvordan man skal fjerne ulovligt indhold på nettet. Det er landenes første skridt mod en fælles holdning.

EU-Kommissionen har lagt op til, at tjenester skal kunne straffes med bøder, hvis de ikke overholder reglerne. Og en af de regler bliver at kunne kræve indsigt i de algoritmer, som styrer, hvilke valg brugere anbefales at træffe.

"Vi vil have, at disse platforme er åbne om, hvordan deres algoritmer fungerer. Vi kan ikke acceptere, at beslutninger, som har vidtrækkende betydning for vores demokrati, alene træffes af et computerprogram," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tidligere i år.

Også såkaldt "skadeligt indhold", som ikke er direkte ulovligt, vil EU-Kommissionen forsøge at bekæmpe med forordningen. Men ikke med samme midler.

Den tyske justitsminister, Christine Lambrecht, mener, at ytringsfriheden er truet af had på nettet.

"Vi har oplevet, at ytringsfriheden kommer under stigende pres. Når folk siger, at de ikke længere deltager i offentlige debatter, da de udsættes for had på nettet," siger Lambrecht før mødet.

Her venter en vanskelig diskussion, vurderer hendes danske kollega.

"Det er en meget større diskussion. Vores position er, at vi skal starte med det ulovlige indhold. Regeringen kommer til før sommerferien at præsentere et oplæg til, hvordan vi i øvrigt håndterer indhold på nettet og muligheden for at gribe ind over for skadeligt indhold," siger Nick Hækkerup.

EU-forordningen skal primært sætte regler for udbydere af tjenester, hvor brugere har adgang til forskelligt indhold.

Grundlæggende er et tættere EU-samarbejdet på området godt, mener Hækkerup, da ulovligt indhold, som trusler og børneporno, findes på sociale medier i Danmark, mens tjenesterne bag kan høre hjemme i andre EU-lande.

"Skal man kunne gøre noget effektivt, så bliver vi nødt til at have nogle regler, der gælder på tværs af landene," siger Hækkerup.

Frankrig og EU-Kommissionen stiler imod, at der kan opnås enighed om forordningen i første halvdel af 2022, når Frankrig har formandskabet i EU.