Partier kræver gennemsigtighed i klager over Facebook og Google

S og SF er klar til stramme reguleringerne af sociale medier for at imødekomme brugere, der oplever, at deres klager over bl.a. Facebook og Google ikke bliver hørt. Techselskaberne er åbne for stramninger.
Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er behov for mere gennemsigtighed, når det kommer til klagesager fra brugere over sociale platforme som Facebook og Google. Det skal bl.a. inkludere, at brugere i højere grad kan se, hvilket indhold der bliver fjernet fra de sociale medier, mener flere partier ifølge Altinget.

"Det er svært at gennemskue, hvordan sociale platforme behandler en klage, efter at de har modtaget den. Vi har brug for at vide, hvordan de ting vi klager over, bliver behandlet," sagde Karina Lorentzen, retsordfører for SF, under en paneldebat. Hun bliver bakket op af Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet.

Hos techselskaberne er mere politisk regulering efterspurgt, da gråzoner gør det vanskeligt at navigere i, hvilket indhold der bør fjernes.

"Vi er afhængig af, at der er en myndighed der siger, at det er ulovligt, og at vi skal skride ind overfor ytringsfriheden," siger Christine Sørensen, politisk chef hos Google Danmark.

I forbindelse med en ny lovpakke Digital Service Act fra EU, der bl.a. skal opdatere lovgivningen omkring techselskabers ansvar for indhold på deres platforme, har bl.a. Danske Medier opfordret til en klageadgang for medier, hvis deres indhold bliver fjernet fra en platform. Samtidig skal techselskaberne tage mere ansvar for ulovligt indhold, lød det i et høringssvar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også