Det er blevet sværere for pressen og borgere at holde politikere i ørerne og har medført en markant indsnævring i adgangen til aktindsigt, at offentlighedsloven blev ændret for knap syv år siden.

Det konkluderer Ytringsfrihedskommissionen torsdag.

"Vi mener ikke, at den nye offentlighedslov har fundet den rette balance mellem det fortrolige rum og offentlighedens og mediernes interesse i at kunne få indblik i faktuelle forhold bag de politiske beslutninger," siger Vibeke Borberg, der er advokat og ph.d. i retsvidenskab, i en pressemeddelelse.

Af kritikere er loven blevet kaldt mørklægningsloven, fordi den skaber mere lukkethed i forvaltninger og ministerier, og et politisk mindretal vil gerne ændre den.

Men det afviser de to traditionelle magtpartier, regeringspartiet Socialdemokratiet og Venstre, der sammen har flertal i Folketinget.

Kommissionen, der blev nedsat for to år siden, understreger informationsfrihedens betydning for indhold i ytringsfriheden og opfordrer blandt andet til, at adgangen til aktindsigt øges gennem en ny offentlighedslov.

Vibeke Borberg er en af Ytringsfrihedskommissionens 11 medlemmer og tidligere forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun mener, at der er behov for at styrke hensynet til informationsfriheden og skabe bedre adgang til oplysninger om faktiske forhold.

"Det kan i den forbindelse overvejes, hvordan princippet om mere offentlighed kan tillægges større betydning, og hvordan myndighederne kan tilskyndes til i højere grad at adskille faktiske oplysninger fra politiske overvejelser," siger hun.

Mediernes egne undersøgelser og Folketingets Ombudsmands evaluering af loven viser, at det er blevet sværere for pressen at få aktindsigt.

Kommissionen blev nedsat for to år siden og er torsdag kommet med sine konklusioner om ytringsfrihed i Danmark.

/ritzau/