Journalistforbundet vælger ny næstformand i denne uge

På torsdag skal hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund vælge ny næstformand.
Foto: Benita Marcussen/DJ
Foto: Benita Marcussen/DJ

Efter hidtidige næstformand Tine Johansen tidligere på sommeren tiltrådte som ny formand for Dansk Journalistforbund, skal der nu udpeges en ny næstformand af hovedbestyrelsen. Det sker torsdag, skriver Journalisten.

På nuværende tidspunkt har tre kandidater meldt sig i skikkelse af freelancejournalist og kommunikatør Maj Munk, journalist og forfatter Freja Wedenborg og kommunikatør Jakob Ponsgård. Men kandidater kan melde sig til posten frem til hovedbestyrelsesmødet.

Forud for valget peger flere hovedbestyrelsesmedlemmer på, at der er behov for at reetablere medlemmernes tro på forbundet.

”Der hviler en stor opgave i at samle os igen og genopbygge tilliden efter det, vi har været igennem,” siger hovedbestyrelsesmedlem Sebastian Risbøl Jacobsen til Journalsiten.

Det udspringer af forløbet i juli, hvor Lars Werge pludseligt trak sig som formand efter at have indgået en fratrædelsesaftale med Journalistens chefredaktør Øjvind Hesselager.

Forløbet blev kritiseret, idet Lars Werge bl.a. begrundede opsigelsen med, at redaktørens "journalistisk kompromisløse linje" havde "slidt på relationen mellem parterne". Hovedbestyrelsen meddelte efterfølgende, at udmeldingen ikke var i overensstemmelse med forbundets holdning, og at den nu fratrådte formand havde overskredet sit mandat, hvilket fik Lars Werge til at trække sig.

DJ-formand holder døren åben for ekstraordinært delegeretmøde

Journalistforbund er klar til at indkalde til ekstraordinært delegeretmøde – hvis 300 medlemmer ønsker det

DJ: Lars Werge overskred sit mandat i afsked med Journalisten-redaktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også