DJ-formand holder døren åben for ekstraordinært delegeretmøde

Selvom der ikke var underskrifter nok til at få et ekstraordinært medlemsmøde på benene i Journalistforbundet, da ledelsens deadline udløb, vil det stadig kunne komme på tale, hvis 300 skriver under, siger formand.
Foto: Benita Marcussen
Foto: Benita Marcussen

Journalistforbundets formand Tine Johansen afviser ikke, at ledelsen vil indkalde til ekstraordinært delegeretmøde, hvis tilstrækkeligt mange kræver det. Det skriver fagbladet Journalisten.

I efterdønningerne på afskedigelsen af Journalistens tidligere chefredaktør Øjvind Hesselager, der også udløste tidl. formand Lars Werges afgang, blev en underskriftindsamling sat i søen for at få belyst forløbet på et ekstraordinært delegeretmøde. DJ's ledelse sagde i den forbindelse, at man ville indkalde, hvis 300 skrev under på kravet inden 1. august. Da den deadline udløb torsdag havde omkring 240 skrevet under. Alligevel kan et møde komme på tale, hvis der indsamles 300 underskrifter, som DJ's vedtægter fordrer.

”Det var en deadline, der var sat for, om vi skulle hasteindkalde for et behandle sagen. Det var en intern deadline,” siger Journalistforbundets formand, Tine Johansen, til Journalisten.

Hun understreger, at det i sidste ende er hovedbestyrelsen, der træffer beslutningen om at indkalde til ekstraordinært delegeretmøde.

Ifølge ledelsen vil det koste omkring en mio. kr. af afholde mødet. DJ's driftsøkonomi var negativ sidste år, hvor regnskabet viste et underskud på 6,4 mio. kr. Forbundet budgetterer med et underskud på 2,5 mio. kr. i år og -728.000 kr. i 2020.

Underskriftindsamling i DJ når ikke i mål ved deadline 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også