DR går med i nyt nordisk dramasamarbejde

I et tiltag mod den store internationale konkurrence på dramaproduktioner går DR sammen med alle nordiske public service-udbydere i et samarbejde, der skal sikre en større samskabelse af drama på tværs i Norden.
Foto: Bjarne Bergius Hermandsen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermandsen/DR

De nordiske public service-udbydere går nu sammen i et samarbejde, der skal give en større samskabelse af dramaproduktioner. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DR.

På et møde i Stockholm er generaldirektørerne for DR, NRK i Norge, islandske RUV, Sveriges SVT og det finske YLE blevet enige om den fælles strategi, der er et tiltag mod den internationale konkurrence, der er på dramafronten.

Det konkrete samarbejde skal bidrage til en stigning i antallet af fællesproducerede dramaudsendelser, en fælles vision for dramaindholdet og et koordinerende samarbejde, som skal kunne tage stilling til nye produktioner af dramaserier, som har et samarbejdspotentiale på tværs af de forskellige public service-udbydere.

"Det her nordiske drama-samarbejde gør os stærkere i et stadigt mere internationalt marked. Vi står jo simpelthen stærkere, når vi som public service-udbydere står sammen i Norden," siger Maria Rørbye Rønn, DR's generaldirektør.

Marit af Björkesten, som er generaldirektør fra YLE og formand for tv-samarbejdsorganisationen Nordvision, mener, at samarbejdet giver et løfte til brugerne, "som adskiller public service-udbyderne fra andre leverandører af indhold.

"Et klart fokus på drama, der afspejler en nordisk kultur, virkelighed og identitet passer helt naturligt sammen med public service-missionen," siger hun i meddelelsen.

Blandt eksempler på tidligere dramaserier, som har været produceret af flere nordiske lande, er Broen, som var et samarbejde mellem DR og SVT.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også