Norske Aftenposten afpublicerer 43 artikler fra dansk freelancejournalist
Den Schibsted-ejet norske avis Aftenposten afpublicerer 43 artikler ud af i alt 50 købte artikler fra den danske freelancejournalist, som er anklaget af flere medier for plagiat, skriver Journalisten med henvisning til norske Journalisten.
”Vi vil gerne til bunds i sagen og forstå omfanget – også for at tage vare om hans rettigheder,” siger redaktør på Aftenposten, Tine Skarland, til norske Journalisten.
Hun fortæller, at avisen vil gennemgå alle artiklerne med et unavngivet plagiatværktøj.
De norske medier Vårt Land, Dagbladet og Klassekampen har ligeledes udgivet artikler fra den pågældende freelancer, hvoraf Vårt Land, der har udgivet ni artikler fra vedkommende siden 2020, har afpubliceret en.