DMJX fortsat påvirket af hackerangreb i påsken

Direktør på Via University College forventer, at alle systemerne igen er funktionelle i næste uge.
Foto: Niels Nygaard
Foto: Niels Nygaard

Nogle af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles (DMJX) it-systemer er stadig ude af drift, efter at Via University College, som institutionen deler it-system med, i påsken blev ramt af et hackerangreb. Det skriver Journalisten.

Helle Birkemose Winding, der er institutchef ved Institut for Kommunikation på DMJX fortæller til fagbladet, at hackerangrebet bl.a. har udsat karaktergivningen ved en eksamen, og derudover har det forsinket arbejdet med en studiemiljøundersøgelse.

Direktør for efter- og videreuddannelse og digitalisering på Via University College, Bjarne Grøn, fortæller til fagbladet, at alle de mere end 250 systemer på uddannelserne skal gennemgås grundigt, før de kan gøres tilgængelige igen. 

”80 eksperter arbejder i døgndrift på den kæmpe opgave, det er. Vi har prioriteret at få de systemer i drift, der har med undervisning at gøre, og derfor er andre kommet til at vente,” skriver han til Journalisten og uddyber, at han forventer, at systemerne er funktionelle i næste uge, selvom det muligvis kan tage længere tid for enkelte it-services.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også