Ikke siden sommeren 2020 har danske virksomheder stukket flere varslinger om fyringer ud end i januar. Det fremgår af tal fra Jobindsats torsdag.

Der blev i januar givet 2374 varslinger om fyring. Januar er normalt en af de måneder med flere varslinger, men selv sammenlignet med januar de seneste par år er det et højt antal.

Man skal tilbage til januar i 2009 for at finde en januar med flere fyringsvarsler.

Til gengæld var der i 2020 en række måneder i kølvandet på coronapandemiens ankomst til Danmark og de efterfølgende restriktioner og nedlukninger, hvor fyresedler også sad løsere end vanligt.

Således var hen over sommeren 2020 næsten hver måned over 3500 fyringsvarslinger.

Jobindsats inddeler fyringsvarslerne i to forskellige kasser: Varsler fra virksomheder, der lukker, og varsler fra virksomheder, der ”indskrænker” - altså indskrænker antallet af medarbejdere, men kører videre.

Sidstnævnte har rullet ind over en stribe medievirksomheder i de seneste måneder. Jyllands-Posten, Politiken, JFM og Sjællandske Medier har alle gennemført afskedigelsesrunder grundet pres på økonomien.

I 2020 lå de fleste af fyringsvarslerne i kategorien af indskrænkninger. Men det er ikke tilfældet i januar. Her er 1576 af 2374 fyringsvarsler ifølge Jobindsats’ tal et resultat af en virksomhedslukning.

Det får Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, til at pege to steder hen for at finde årsagen til stigningen i fyringsvarsler.

”Det er et udtryk for, at vi har et højt antal konkurser, hvor der desværre er mange virksomheder, der bliver afviklet, og derfor er nødt til at afskedige ganske mange medarbejdere,” siger han.

Sideløbende med coronarestriktionerne og -nedlukningerne blev der lavet en række hjælpepakker til virksomheder.

Nogle af disse hjælpepakker har ifølge økonomer også endt med at holde liv i virksomheder, der ellers havde drejet nøglen om. Derfor kom der med udløbet af hjælpepakkerne en stigning i antallet af konkurser.

Det er den bølge, som Tore Stramer mener, kan spille ind.

”Men dertil ser vi også, at efterspørgslen og aktiviteten i økonomien er faldende. Især i de mest konjunkturfølsomme brancher såsom byggeriet og handel,” siger cheføkonomen.

”Så det er et udtryk for en coronakrise og så en inflationskrise, der begynder at bide hårdere.”

Der er normalt en sammenhæng mellem, at antallet af varslede fyringer stiger, og at antallet af ledige stiger tilsvarende nogle måneder senere.

Ifølge Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen er der dog håb om, at den høje efterspørgsel på arbejdskraft kan afbøde den effekt.

”Det er selvfølgelig noget, der peger i den retning. Men den gode nyhed lige nu er, at det lader til, at det stadig er forholdsvist nemt at finde et andet arbejde, hvis man er så uheldig at miste sit job,” siger hun.