Bonnier giver Readly-ejere to uger ekstra til at svare på købstilbud

Aktionærerne i magasinplatformen Readly skal inden 23. februar beslutte, om Bonnier News må købe platformen for 545 mio. kr. Bonnier forbeholder sig dog retten til at forlænge fristen yderligere. 
Det samlede bud på tjenesten er omkring 545 mio. svenske kr. | Foto: Screenshot
Det samlede bud på tjenesten er omkring 545 mio. svenske kr. | Foto: Screenshot

Den svenske mediekoncern Bonnier, der har sat sejlene ind på at overtage magasinplatformen Readly, har forlænget fristen for, hvornår der skal lande et svar fra selskabets ejere. Fristen er forlænget med to uger fra 9. til 23. februar. Det fremgår af en pressemeddelelse ifølge det svenske medie Breakit

”Vi har afgivet et attraktivt tilbud til aktionærerne i Readly, og det er glædeligt, at næsten alle identificerede institutionelle ejere og mange privatpersoner har accepteret tilbuddet,” skriver selskabet.

Desuden forbeholder Bonnier News sig retten til at forlænge acceptperioden yderligere, lyder det.

Sidste måned hævede mediekoncernen sit bud på magasintjenesten til 14,40 kr. per aktie, hvilket svarer til et samlet bud på omkring 545 mio. svenske kr. Det oprindelige bud blev givet i december og lød på 12 svenske kr. per Readly-aktie, hvilket gav en samlet pris på 445 mio. svenske kr. Men buddet blev afvist af Readlys aktionærer.

Tidligere denne måned godkendte den svenske konkurrencemyndighed formelt, at Bonnier News kan overtage Readly. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også