Rusland forbyder medier at bruge ordet invasion i dækning

Russiske medier risikerer bøder på 400.000 kroner, hvis de ikke følger tilsyns regler for dækning af invasion.
Foto: HANDOUT/VIA REUTERS / X80001
Foto: HANDOUT/VIA REUTERS / X80001
AF RITZAU

Russiske medier har fået forbud mod at beskrive invasionen af Ukraine som en invasion.

Det russiske kommunikationstilsyn, Roskomnadzor, har lørdag indskærpet reglerne.

Medierne skal fjerne alle artikler, indslag med videre, hvor Ruslands angreb på Ukraine bliver beskrevet som et "angreb, en invasion eller en krigserklæring".

Derudover må de for fremtiden heller ikke beskrive invasionen med disse begreber.

Tilsynet anklager flere uafhængige nyhedsmedier for at have rapporteret fejlagtigt om situationen.

Ifølge tilsynet har blandt andet tv-kanalen Dozhd og Novaya Gazeta, en af de største uafhængige aviser, spredt "utroværdig information". Chefredaktøren for avisen modtog sidste år Nobels fredspris.

Hvis de ikke retter ind, kan de få bøder eller blive hindret i at udkomme. I alt har ti lokale medier fået en advarsel fra tilsynet.

Bøderne kan løbe op i knap 400.000 kroner.

Rusland indledte torsdag morgen en invasion af Ukraine. Ifølge tilsynet kan medier finde "troværdig information" på officielle russiske sider.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også