Indiens største tv-selskab fusionerer med Sony-division i landet

Den indiske afdeling af Sony har indgået en aftale om at fusionere med indisk tv-selskab.
Foto: Koji Sasahara/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Koji Sasahara/AP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Zee Entertainment, der er Indiens største børsnoterede tv-netværk, er blevet enig om en fusion med Sonys afdeling i Indien, Sony Pictures Networks India.

Fusionsforslaget har onsdag sendt aktien i Zee op med 22 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Forud for fusionen tilføres Sony India yderligere vækstkapital, så den vil have en kontantbeholdning på omkring 1,58 mia. dollar.

Efter planen vil aktionærerne i Zee komme til at besidde 47,1 pct. af aktierne i det fusionerede selskab, mens aktionærerne i Sony India vil sætte sig på 52,9 pct.

Dermed får Sony India også mulighed for at få majoritetskontrol i bestyrelsen for det fusionerede selskab.

En endelig fusion af de to selskaber kræver dog først en godkendelse fra aktionærerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også