Eniro må vente på endeligt ja til kapitalplan

Bankerne bag Eniros gæld vil først i næste uge tage stilling til en rekapitaliseringsplan for den svenske ejer af Krak og De Gule Sider.
Foto: PR/Eniro
Foto: PR/Eniro

Det svenske selskab Eniro, som i Danmark står bag Krak og De Gule Sider, kunne mandag fortælle, at selskabet slår en streg over gæld for 828 mio. svenske kr., svarende til 640 mio. kr. Det er resultatet af en aftale med blandt andet seks banker, der har lånt penge ud til Eniro.

Selskabet må dog vente med at ånde endeligt lettet op. Først i næste uge vil kreditkomiteerne i de seks pågældende banker nemlig tage stilling til planen, oplyser Eniro i en fondsbørsmeddelelse fredag.

De seks banker er Nordea, Danske Bank, SEB, Handelsbanken, Swedbank og DNB.

Rekapitaliseringsplanen består blandt andet af gæld, der konverteres til aktier, og udstedelse af nye aktier for 275 mio. svenske kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også