Så' der webtv-tal!

Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM, har taget hul på at dokumentere danskernes webtv-sening.
Sofie Flensburg

Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM, har taget hul på at dokumentere danskernes webtv-sening.

"Web-tv har udviklet sig til en selvstændig mediekanal for mange.
Derfor er det vigtigt at få en fælles måling, så vi fremadrettet kan
se, hvor mange der benytter sig af web-tv, og ikke mindst hvem det er
i demografisk forstand," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM i en pressemeddelelse.

Mere indsigt i forbruget af web-tv vil ifølge formand for arbejdsgruppen hos FDIM og direktør i TV 2 NET, Gregers Wedell-Wedellsborg, øge mediernes og annoncørernes interesse for web-tv.

"Al erfaring viser, at officielle brugertal skærper mediernes
konkurrencelyst, og vores mål er nu at få så mange medier med som
muligt og derefter løbende raffinere og videreudvikle tallene," siger han.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DR, TV 2,
Ekstra Bladet og Berlingske Media er del af FDIMs arbejdsgruppe.

De første målinger viser, at dr.dk ligger i front på web-tv. Tv2.dk og
ekstrabladet.dk var de næststørste, da den første måling blev foretaget i uge 24.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også