MediaWatch

DR lancerer kristendom på mobilen

Folkekirken.dk og DR er gået sammen om et nyt kristent tilbud på web og mobil – ‘Dagens ord’.

 Nu behøver du ikke længere gå i kirken eller læse din Bibel, for at få en velsignelse, et par vise, kristne ord eller en salme. DR og Folkekirken.dk er gået sammen om at give danskerne et kristent input i dagen – lige når og hvor, man har brug for det. Det oplyser DR.

Tilbuddet hedder ‘Dagens ord’. På websitet og den tilsvarende app, vil en række præster via videoklip give mulighed for at tænke over aspekter af livet og man kan også modtage en velsignelse og give den videre til dem, der måtte have brug for den.

DR oplyser, at ‘Dagens ord’ er en videreudvikling af DR og Folkekirkens samarbejde om transmissioner af kirkelige handlinger som ‘Morgenandagten’ fra Københavns Domkrike, søndagens højmesse på P1 og DR Kirken på DR1.

“DR har en forpligtigelse til at formidle den kristne kulturarv. Det gør vi blandt andet ved at transmittere kirkelige handlinger og gennem forskellige journalistiske programmer om tro og eksistens. Med 'Dagens ord' går vi nye veje og eksperimenterer med internet og mobiltelefonen som kommunikationsform," siger Inger Bach, direktør I DR Danmark og tilføjer, at 'Dagens ord' er et led i DRs fortsatte arbejde med at forny formsproget på trosstoffet.

??"Det er vigtigt for os løbende at udvikle vores formidling af tro på DR, så indholdet ikke mister betydning og bliver fjernt for dem, der ikke på forhånd er fuldstændig fortrolige med tros- og eksistensstoffet. Vi håber, at vi med 'Dagens ord' kan blive bedre til at nå især den yngre målgruppe, som har interesse for stoffet, men som ikke er at finde fast foran tv eller radio," siger Inger Bach.

- CT

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs