Ringsted Dagblad udvider med nyt online lokalmedie

Ringsted Erhvervsforum og Dagbladet i Ringsted er gået sammen om ny online byportal – RingstedNU.dk.
MediaWatch

Borgerne i Ringsted har fået et nyt online lokalmedie, hvor de kan orientere sig om lokale begivenheder.

Sitet hedder RingstedNU.dk og er lanceret i et samarbejde mellem Ringsted Erhvervsforum og Dagbladet i Ringsted.

”Vi glæder os til at arbejde sammen med Ringsteds mange aktive og engagerede mennesker, der hver dag er med til at skabe oplevelser, netværk og noget at samles om. Målet er, at RingstedNU.dk bliver borgernes indgang til alt det, der sker i Ringsted. Derfor er RingstedNU.dk også åben for alle former for meddelelser om, hvad der sker i Ringsted for eksempel kan alle arrangører tilføje deres begivenhed i kalenderen, og den vil så automatisk blive en del af RingstedNU.dk,” siger webredaktør Marianne Due i en pressemeddelelse.

RingstedNU.dk vil fortælle om arrangementer, begivenheder og andre oplevelser, som er interessante for folk, der bor, arbejder eller besøger Ringsted. En aktivitetskalender vil desuden vise aktuelle arrangementer, mens en database over butikker vil gøre det let at finde forretninger og restauranter i Ringsted ved hjælp af byportalens oversigt eller søgefunktion.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også