David Trads: "Slut med anonyme kommentarer på min blog"

Berlingske-bloggeren lukker for kommentarer til hans indlæg, der er anonyme. ”Folk der ytrer sig anonymt mangler troværdighed,” siger han.
MediaWatch

Nu er det slut med at kommentere på David Trads’ indlæg - hvis man vil være anonym. Berlingskes Washington-korrespondent melder i dag ud på sin blog, at han ikke længere accepterer debatindlæg, der ikke er underskrevet med navn og adresse.

”Ytringsfrihed handler om at turde stå ved sit standpunkt,” skriver han og forklarer, hvordan folk udtaler sig fordummende, når de skriver anonymt. Og det har fået ham til at miste gejsten for debat.

”Det er uinteressant, hvad en person, der kalder sig ’George Washington’, ’Farfar’ eller ’iii’ mener. Jeg har netop løbet et halvt hundrede anonyme kommentarer, der venter på min godkendelse, igennem på min seneste blogpost – og det er fordummende at se, hvad folk hælder ud, når de ikke behøver at skrive, hvem de er. Jeg synes, at jeg spilder min tid, når jeg skal læse anonyme kommentarer på min blog – skrevet af folk, der gemmer sig.”

Berlingske ændrede i sommer strategi i forhold til online-debatten og erklærede bl.a., at man ville skærpe kontrollen med indlæggene.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også