Berlingske solgte bryster for 5,6 mio. kr.

Berlingskes daily offer-site Sweetdeal.dk slog alle rekorder, da en klinik satte brystforstørrende plastikkirurgi på tilbudslisten.
MediaWatch

Sweetdeal, der er ejet af Berlingske Media, solgte i går silikonebryster for intet mindre end 5.642.5000 kr. på et døgn.

305 danskere sagde ’ja tak’ til et par nye bryster, som kostede 18.500 kr. – halvdelen af, hvad man normalt skal give for en operation på Glostrup Privathospital, der satte tilbuddet i værk.

Salget satte dansk rekord for, hvor meget social shopping har omsat for på et døgn, og det er man hos Sweetdeal meget stolt over.

"Vi er meget stolte, men også meget overraskede. Det var ikke forventet, at der ville blive solgt så mange, men vi havde naturligvis en forhåbning om, at det ville blive modtaget godt blandt vores kunder. Og hos Glostrup Privathospital er man også svært begejstrede over succesen," siger head of Sweetdeal, Thomas Mørk, til tv2.dk.

-CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også