Tweets førte til DONA-pris

Twitter- og JP-journalist Kaare Sørensen løb med hovedprisen da online-journalistikken fejrede sig selv.
MediaWatch

I fredags blev årets DONA-pris uddelt på hotel Bella Sky i København. DONA-prisen – som uddeles af Danish Online News Association – gives til personer eller medier, der har gjort en særlig indsats for onlinejournalistik og –kommunikation. Den pris løb Jyllands Posten-journalist Kaare Sørensen med på grund af hans formidling via Twitter om det arabiske forår.

“Vedkommende har i en sjælden grad forstået at udnytte Twitters telegramlignende kommunikationsform til fulde. Og en af årsagerne til succesen er hans evne til at få læsere hjemme i Danmark til at føle suset fra de revolutionerende menneskemængder under det arabiske forår,” sagde DONA’s formand, Jon Lund, under overrækkelsen ifølge en pressemeddelelse.

“Prismodtageren har med næsten 12.000 aktuelle, informative og appetitvækkende tweets gjort sine 2380 følgere klogere, men han har også hjulpet hele redaktioner med at komme med på twittervognen,” uddybede han.

Kaare Sørensen var i "kamp" om prisen mod Nikolaj Thyssen (redaktionschef, Information), Atlas Magasin, Rasmus Nielsen (adm. dir., chefredaktør, Altinget.dk) og Tommy Kaas og Nils Mulvad (redaktører, Kaas & Mulvad).

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også