Børsen i samarbejde med Ebay og Ekstrabladet.dk

Børsen er blevet en del af det PBT-annoncenetværk, som EBay og Ekstrabladet.dk har startet.
MediaWatch

Børsen er ny partner i det PBT-netværk (Predictive Behavioral Targeting), som Ekstra Bladet og Ebay Danmark lancerede i 2010. 

Det målretter internet-annoncering efter brugernes adfærd på nettet. 

”PBT Network vil nu også blive solgt fra Børsens hus, og vi vil komme med konkrete 'Powered by Børsen'-produkter, der kombinerer styrken fra Børsens markedsposition, PBT-teknologien og PBT Networks reach. Det vil afdække et behov i markedet, og vi ser et meget stort potentiale i det nye setup” siger Christian Læsø, Director of Media Sales hos Ebay i en pressemeddelelse.

Børsen har valgt at gå med i samarbejdet, fordi det er et godt supplement til Børsens annoncører, ifølge avisens kommercielle direktør Allan Hansen.

"Vi er nu med til at skabe annonceringsmuligheder, hvor vi alene tager udgangspunkt i vores kunder og deres kampagnemålsætninger,” tilføjer han.

I dag rammer PBT-løsningerne via netværket 58 pct. af de danske internet-brugere, oplyser netværket.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også