Ligesom med vejret taler alle om nødvendigheden af konsolidering i mediebranchen, men ingen gør for alvor noget ved det.

Sidste år seksdoblede 27 medievirksomheder deres driftsindtjening, men årsagen var primært massive besparelser frem for vækst, ifølge en Børsen-analyse. Og selvom de store selskaber giver overskud, halter medieselskaber efter resultaterne i andre brancher på grund af de strukturelle ændringer og udfordringer på mediemarkedet. 

Af samme grund er fusioner og opkøb uundgåelige, mener flere iagttagere, som Mediawatch har talt med.

Usikkerhed og konservatisme bremser
Erik Wilberg, professor på fra Handelshøyskolen BI i Norge, peger på en vis konservatisme i medieselskaberne.

“Flere og flere må søge alliancer - enten ved samarbejde eller opkøb. Det som bremser udviklingen er nok delvist økonomi og usikkerhed i markedet og en del uafklarede forhold omkring mediestøtte og moms på aviser. Vi kan heller ikke se bort fra en god del konservatisme,” siger Erik Wilberg.

Partner og medieekspert i PwC John G. Sørensen er heller ikke i tvivl om, at der vil ske konsolidering på mediemarkedet i nærmeste fremtid, men det bliver næppe med selskabernes gode vilje.

“Mindre spillere især på dagbladsområdet vil forsvinde enten ved at blive fusioneret med de store eller ved at lukke. Dyremose-udvalgets betænkning om mediestøtten kan dog ændre situationen for nogle af dem, men på den lange bane kan nogle af de mindre ikke klare sig hver for sig.”

Dagblade ikke drevet af profit
Men eksperter har i årevis råbt på konsolidering, hvorfor er det så stadig ikke sket i omfattende grad?

“En af årsagerne er, at særligt dagbladssektoren er drevet af nogle andre motiver end profitsøgen. Hvis den havde været domineret af almindelige aktionærer, havde man gennemtvunget fusioner for længe siden, men de bliver tit ejet af fonde, der har politiske eller ideologiske motiver til at udgive bladene, og de er mere tålmodige end private investorer. Nu fusionerer man kun, hvis alternativet er, at man dør. Så længe de ikke laver for store underskud, er aktionærerene tilfredse, mens man normalt ville sige: “Se at få det fusioneret, så I kan give noget afkast”. Men det ændrer ikke ved, at forbruget går over til digitale og elektroniske medier, og der drukner de små medier, for de kan ikke opretholde kundegruppen,” siger John G. Sørensen.

Han mener, at selskaber som Egmont, Bonnier og Sanoma dog heller ikke har fokus på dagbladsområdet, fordi vækstmulighederne ligger på tv og digitale medier.

Fonds-, familie og statseje blokerer
Henrik Schultz, der er aktie- og medieanalytiker i Argo Securities er heller ikke imponeret af konsolideringstempoet i den danske mediebranche og peger ligeledes på ejerskabskonstruktionerne som stopklodser.

“Når der ikke er sket flere fusioner er den væsentligste forklaring fondseje, familie og statseje i tilfældet TV 2. Ingen af delene behøver at være et problem, hvis det er aktive og kvalificerede ejere. Men i modsætning til børsnoterede selskaber, er der ingen aktionærer eller kapitalmarkeder, der kan presse dem. Problemet med fondseje er, at man typisk hugger nogle regler i sten via en fundats, der sørger for, at der ikke kan ske ændringer,” siger Henrik Schultz.

Såvel JP/Politikens Hus som Egmont er dog kendetegnet ved en fusion og sidstnævnte ved at være en international virksomhed med overskud trods fondsejerskabet. Ikke desto mindre bremser det en mere radikal udvikling, mener Henrik Schultz.

“Det er uhyggeligt fristende for fondsbestyrelser at sætte sig på hænderne, for de vælger sig selv, men jeg er ikke sikker på, at det er så vældig dynamisk,” tilføjer han.

Børsnoterede selskaber panikker
Mecom, der ejer Berlingske Media i Danmark, er dog et eksempel på et børsnoteret medieselskab, der kæmper med en gæld på cirka to mia. kr.

“Ja, det er ikke det bedste eksempel. I gode tider kan børsnoterede selskaber være fristet til at købe for meget og for dyrt. I dårlige tider skærer man måske for hårdt på omkostningerne. Men der er ingen tvivl om, at Berlingske-koncernen har fået ny dynamik ud af at være flyttet ud af A.P. Møller og Danske Bank-sfæren.”

Henrik Schultz anerkender ligesom John G. Sørensen, at der er grøde i konsolideringstendenserne.

“Generelt har der været en konsolidering på vej længe. Specielt i de små sprogområder som det skandinaviske er det svært for medieselskaberne at tjene gode penge målt med international målestok. Der er behov for at fordele store faste omkostningskategorier såsom distribution og teknologi på flere udgivelser eller kanaler, og det driver konsolideringen,” siger Henrik Schultz.

"Usædvanlig lav lønsomhed"
Men den pressede økonomi til trods har det været småt med de større mediefusioner, selvom senest Horsens Folkeblad og VAF Medier har fusioneret i Jyske Medier efter nogle år med skuffende resultater.

“Lønsomheden i de danske dagblade samt på radio og tv er usædvanlig lav i forhold til andre lande. Det har ikke noget med finanskrisen at gøre, for det er en historisk tendens. Konkurrencesituationen på det danske marked er også unaturligt hård, og konkurrencementaliteten er meget barsk, man foretrækker at passe sig selv frem for at samarbejde. Danmark er samtidig det nordiske land, der har været hårdest ramt af branchetrends som faldet i avislæsning, og danskernes vilje til at betale for aviser er heller ikke høj. Samtidig presser en stor underskov af ugeaviser og gratisaviser annoncepriserne,” slutter Henrik Schultz.