Dagbladenes ønsker til den nye mediestøtte preller af på den nye regering, der tilsyneladende ikke har samme forsigtige tilgang til dem, som flere af anbefalingerne i Dyremose-udvalgets rapport lægger op til.

Socialdemokraterne og Enhedslisten ønsker nemlig flere kernepunkter hen hvor peberet gror.

Ejerskabskriteriet der udelukker fag- og branchemedier skal væk, kravet om minimum fem redaktionelle medarbejdere skal også væk, og så skal støtten gives efter årsværk ikke efter redaktionelle omkostninger. Desuden skal Innovationspuljen hæves yderligere.

Kulturminister Uffe Elbæk fra de Radikale bakker ligledes om et lavere minimumskrav end fem på redaktionen samt en forøget innovationspulje, som i Udvalget er sat til 12 mio. kr.

Fra SF’s medieordfører Holger K. Nielsen lyder det:

“Det kulturministeren siger lyder meget fornuftigt, men med hensyn til ejerskabskriteriet er vi ikke afklaret endnu.”

Dagblade må også bløde lidt støtte
Det er stik imod dagbladenes ønsker, og det ser ud til, at Danske Dagblades Forening (DDF) kan vinke farvel til nogle af de store sejre den har fået med Dyremoseudvalgets rapport. Det er nemlig hverken forbigået Mogens Jensen (S) eller Per Clausen (EL), at de to store koncerner JP/Politikens Hus og Berlingske Media begge får henholdsvis 4,9 mio. kr. og fire mio. kr. ekstra ud af den nye mediestøtteordning.

“Udvalgets anbefalinger betyder, at de helt store mediehuse får mere støtte end de gør i dag. Det er ikke et rimeligt udgangspunkt, så der er behov for at skrue på knapperne på en anden måde,” siger Mogens Jensen (S) til Mediawatch.

Det er Per Clausen (EL) enig i.

“Ser man på, hvem der har siddet i Udvalget, er jeg ikke overrasket over det resultat, de er kommet frem til,” siger han og tilføjer:

“Udvalget har haft en solid overrepræsentation af de medier, der har en interesse i det gamle støttesystem, og så ender man med en løsning, hvor gratisaviserne skal bidrage til, at internetmedierne får støtte, og hvor for eksempel Berlingske Media kommer ud med en større støtte end i det gamle system. Et sådant udfald er ikke rimeligt. Det vil ikke gøre mig noget, hvis de store også kommer til at bløde lidt til det her formål. Så det er dejligt, hvis vi kan få flertal for det.”

Udvalgets medierepræsentanter består blandt andre af Danske Dagblades Forening og Digitale Publicister der også er interesseforening for dagbladenes netaktiviteter samt af Radioerne, hvoraf flere lokalradioer er ejet af dagbladene. Også Specialmedierne og de interaktive medier har været repræsenteret.

Tre redaktionelle medarbejdere skal være minimum
Når det gælder antallet af redaktionelle medarbejere er et krav om minimum tre rimeligt, frem for de fem som DDF ønsker.

“Jeg er enig med kulturministeren i, at antallet af redaktionelle medarbejdere er noget af det, vi skal se på. Tre er passende for at udløse støtte. Det beror på, at hvis man skal udgøre en redaktion og ikke diskutere med sig selv, skal der være flere medarbejdere, men fem for højt sat i forhold til de medier vi kender i dag,” siger Mogens Jensen.

Også ønsket om at hæve innovationspuljen deler han med kulturministeren, men i lighed med ham, vil Mogens Jensen ikke lægge sig fast på et bestemt beløb. Rapporten anbefaler 12 mio. kr. der tildeles årligt på Finansloven.

“Hos S har vi øje for, hvordan den nye mediestøtteordning dels stiller netmedierne, som vi hele tiden har sagt skal opnå en andel i mediestøtten, og vi må opprioritere midlerne i forhold til det der foreslås. Det andet fokus er de lokale og regionale dagblade og hvordan de stilles, de er nemlig skrøbelige medier efter vores mening.”

Derudover skal støtten til de “ideelle blade”, såsom tidsskrifter, muligvis hæves, da de er hårdt ramt af portostigninger, mener Mogens Jensen.

Årsværk og ikke redaktionelle omkostninger skal give støtte
Mens de danske dagblade foretrækker at støtten fordeles efter redaktionelle omkostninger, er Mogens Jensen tilhænger af at tildele efter årsværk. Dyremose-udvalget lader den beslutning være op til politikerne.

“Årsværk vil være det bedste udgangspunkt for at tildele støtte. Det er et mere reelt udtryk for hvor meget journalistisk power, der bliver lagt i de enkelte medier. Redaktionelle omkostninger kan indeholde mange andre omkostningstyper.”

“Det er meget parallelt med de overvejelser, jeg selv har gjort mig,” lyder det fra Per Clausen (EL) om S-udmeldingerne.

Allerhelst så Enhedslisten dog, at aktieselskaber, det vil blandt andre sige Berlingske Media, hvor et eventuelt overskud også kommer aktionærer til gode, ikke burde få mediestøtte. Men den ide får næppe politisk opbakning, erkender Per Clausen.

“Hvis det der kan blive politisk flertal for er, at vi fjerne ejerskabskriteriet (så fag- og branchemedier kan få støtte, red.) og får flere midler til innovation samt dropper kravet om fem ansatte, peger det i den rigtige retning,” siger Per Clausen, som også ligeledes går ind for, at årsværk og ikke redaktionelle omkostninger skal afgøre størrelsen på støtten til det enkelte medie.

EL vil gerne se på 0-momsen
Ejerskabskriteriet, der udelukker fag- og branchemedier er ifølge Mogens Jensen ikke rimeligt, fordi alle stemmer har ret til at blive hørt i et demokratisk samfund, og fordi der også er borgerlige dagblade, som i princippet kan fremme borgerlige interesser.

“De medier hvor journalisterne får en høj løn og deres redaktionelle udgifter dermed er høje, producerer jo ikke nødvendigvis bedre journalistik,” siger Per Clausen.

Heller ikke han vil love flere penge til den pulje på cirka 350 mio. kr. som den nuværende mediestøtte udgør og som kan blive gevaldigt eftertragtet blandt et utal af medier med de forslag S og EL lægger op til. Men måske kan man se på 0-momsen, mener han.

“Det er ikke mit valg, at man ikke kan snakke om dagbladenes gevinst ved 0-momsen, der kunne man hente flere penge, men jeg ved ikke om det bliver muligt. Man må umiddelbart erkende, at der ikke er flere penge til mediestøtte, end dem der er i systemet i forvejen, men innofvationspuljen (der sikres tilskud på Finansloven, red.), er værd at slås for at øge.”

Er det ikke farligt når man tænker på dagbladenes rolle, hvis de med jeres ideer ender med at få mindre støtte, end de har nu?

“Berlingske har jo klar målsætning om højt overskud til aktionærer, men JP/Politikens Hus siger, at de kan klare sig uden distributionsstøtten, så de to store skal nok klare sig, selvom de får mindre støtte. Og eftersom de har selvstændige it-medier kan de også der hente penge hjem i støtte. Der er jo ingen tvivl om, at når man får meget mediestøtte giver det en kæmpe konkurrencemæssig fordel, så det er ikke dem, man behøver at være så nervøs for,” siger Per Clausen.

- TBH