Steve Jobs-dag: Mediaprovider donerer omsætning til KB

I dag er det officielt mindedag for Steve Jobs. Mediaprovider har derfor valgt at donere en del af dagens app-omsætning til Kræftens Bekæmpelse.
MediaWatch

Den afdøde Apple-boss Steve Jobs mindes i dag over hele verden, og i den forbindelse har mediehuset Mediaprovider valgt at donere 50 procent af dagens omsætning på egne apps i App Store til Kræftens Bekæmpelse.

Sitet opfordrer desuden til, at man i dag møder på arbejde iført Steve Jobs’ ”signatur-dress”, den sorte turtle-neck, eller måske ligefrem ”go full Steve” og også ifører sig jeans og tennissko.

"Steve Jobs – manden der skabte Apple - er ikke blandt os mere. Derfor er det oplagt at vi alle tænker over, hvad vi vil med livet denne dag. Sikkert er det, at døden er en del af livet. Derfor har vi besluttet at donere halvdelen af al vores omsætning på App Store denne dag til Kræftens Bekæmpelse. Kræft er en sygdom, som vi må bekæmpe med alle de midler, vi kan finde. Små som store. Hos Mediaprovider håber vi, at vores bidrag også kan være med til at gøre en forskel," siger adm. direktør Brian Dixen fra Mediaprovider til Markedsføring.dk.

Rundt om i verden er der arrangeret minde-møder for Steve Jobs bla. i Costa Mesa i Californien, Glasgow i Skotland, Manila i Philippinerne, Minsk i Hviderusland og New Yorks Central Park.

- CT, LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også