Mediestøtte: Peanuts til innovation

Kun 12 mio. kr. er afsat til udvikling af trykte og digitale medier i nyt mediestøtteforslag. Dagblade bør spæde til, mener brancheorganisationer.
MediaWatch

Den gode nyhed er, at netmedier nu også kan søge støtte via en innovationspulje, som afløser det gamle Dagbladsnævn, hvis Mediestøtteudvalget får sin vilje. Den dårlige nyhed er, at der kun er peanuts at søge om. Innovationspuljen er nemlig kun på 12 mio. kr.

Men ifølge flere brancheorganisationer bør Innovationspuljen hæves. Politikerne skal dels øge den årlige bevilling til puljen fra seks til 14 mio. kr., dels skal der skrues op for lønsumsafgiften på 2,5 pct., som
udhuler den gevinst, dagbladene får af, at de ikke skal betale moms af
bladsalget.

“Hvis lønsumsafgiften hæves med 1,5 procentpoint vil det give cirka 60 mio. kr. ekstra årligt til Innovationspuljen, men for en abonnent på et lokalt dagblad, vil det kun svare til en prisstigning på 30-40 kr. om året,” siger Christian Kierkegaard, direktør i Danske Specialmedier med medlemmer som Altinget.dk og fagblade, der har siddet med i Medieudvalget.

Han forventer, at der vil komme pres på innovationspuljerne, der både giver støtte til omlægning og etablering af trykte og digitale medier. Den vil nemlig både blive søgt af nye og eksisterende medier - herunder de dagblade, som kommer til at bidrage via lønsumsafgiften.

Lavt beløb til innovation
Mediestøtterapporten lægger op til, at lønsumsafgiften opjusteres gradvist, men her lyder anbefalingen, at pengene overføres til puljen for produktionsstøtte, som dagbladene i forvejen modtager størstedelen af.

Heller ikke FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) er tilfredse med størrelsen af Innovationspuljen.

“Innovationspuljen er i udvalgets rapport sat til 12 mio. kr. om året. Beløbet er for lavt, men en ny regering kan skrue på knapperne og tilføre yderligere midler,” påpeger FDIM.

Dermed er foreningen på linje med Dansk Journalistforbund, hvor formand Mogens Blicher Bjerregård også opfordrer politikerne til at hæve bevillingen til puljen og til at overføre værditabet nulmomsen til puljen.

Rasmus Emborg, ansv. chefredaktør for Avisen.dk og Jon Lund, konsulent med speciale i nye medier, nævner ligeledes, at de 12 mio. kr. i Innovationspuljen ikke rækker langt.

Knudsen: Fingrene væk fra 0-momsen
De friske krav til Innovationspuljen støder dog på grund, når man spørger Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, der i lighed med JP/Politikens Hus sidder på størstedelen af den nye produktionsstøtte.

“Angående innovationspuljen, så ser jeg ikke nogen grund til at tilføre den flere midler og slet ikke ved at øge lønsumsafgiften,” svarer Lisbeth Knudsen, som mener, at det vil være “særdeles uklogt af politikerne “ at røre ved 0-momsen.

“Der skal ikke meget til lige for tiden, før en stribe dagblade i det danske mediebillede ikke kan klare skærene, hvis der ændres på 0-momsen. Hvis politikerne gerne vil bevare de små og mellemstore dagblade i det danske mediebillede, så er indtjeningsmargin så lille, at der ikke skal meget til, før det går galt for nogen af dem. Og eftersom dagbladene leverer mere end 70 pct. af de nye nyheder i vores mediebillede (71 pct., red.) og dermed af vores demokratiske grundforsyning også lokalt, så skal man ikke røre ved 0-momsen,” lyder det fra Lisbeth Knudsen.

Politikere bør trykke på mediestøtte-knappen
Bortset fra mislyden omkring 0-momsen som rapporten forholder sig til, men anbefaler yderligere undersøgelser af, er Lisbeth Knudsen tilfreds med resultatet.

“Efter min mening er Dyremose-udvalget kommet frem til en model for modernisering af mediestøtten som lige præcis rammer ind i kernen af det, der bør være den eneste begrundelse for at opretholde en offentlig støtte til frie kommercielle medier, og det er en støtte til demokratiet. Den gamle mediestøtte baseret på distribution trænger til en opdatering til de nye platforme. Det kan vi så få nu.”

Lisbeth Knudsen håber i lighed med andre i branchen, at den nye regering vil have øje for, at rapporten er blevet til som et kompromis imellem brancheorganisationerne, der har “mange interesser i spil”, og at regeringen derfor vil gøre rapporten til virkelighed, frem for at “pakke et hjørne op her eller der, så balancen tipper det ene eller det andet sted”, slutter Lisbeth Knudsen.

Ifølge Christian Kierkegaard vil hverken en opjustering af lønsumsafgiften eller andre af rapportens forslag give problemer i EU, idet kammeradvokaten løbende har vurderet forslagene.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også