Flere bomber ligger klar til detonering, hvis politikerne vil det, når rapporten om omlægning af mediestøtten er klar om to uger. Det bekræfter Udvalgets mødereferater samt flere Mediawatch-kilder.

Udvalget skal ikke komme med anbefalinger til politikerne, men blot opstille forskellige modeller for, hvordan mediestøtten kan omlægges.

Nogle af de modeller og tanker Udvalget arbejder med omhandler:

- At distributionsstøtten erstattes af platformsneutral produktionsstøtte, og der opstilles modeller for 'status quo', 'delvis platformsneutral støtte' og 'helt platformsneutral støtte'. Støtten knyttes til redaktionelle udgifter samt et minimumskrav til antallet af journalister. Der lægges fortsat vægt på andelen af egenproduceret indhold og karakteren af det, når det gælder fordeling af støtten.

- At 0-momsen fortsætter i sin nuværende form, men at dagbladenes lønsumsafgift på 2,5 pct. hæves.

- At Dagbladsnævnet ændres til et Medienævn, der også kan støtte onlinemedier.

Distributionsstøtte erstattes af produktionsstøtte
En af Udvalgets modeller vil omhandle en omlægning af distributionsstøtten til fordel for en platformsneutral støtte til journalistiske medier. Det skal eksempelvis baseres på mediets årlige redaktionelle udgifter. Distributionsstøtten på cirka 400 mio. kr. årligt er i dag knyttet til dagbladens oplag. Et minimumskrav til antallet af journalister på mellem tre og fem kan ligeledes være på tale. Ligesom i dag foreslås støtten knyttet til graden af egenproduceret redaktionelt indhold, og der opstilles modeller for graden af platformsneutral støtte.

Hvorvidt public service-kriterier eller kvalitetskriterier skal knyttes til støtten står ikke klart. De fleste dagblade støtter et armslængdeprincip, der sikrer at støtten gives ud fra lige så brede kriterier i dag uden at de eksempelvis forpligtes til at lave et “public service-regnskab”, som professor i medieledelse Anker Brink Lund tidligere har omtalt. Udover at distributionsstøtten er knyttet til krav om, at avisen skal udkomme mindst fem gange ugentligt rummer den også i dag mere kvalitetsmæssige kriterier, som godt nok er så bredt formulerede, at de holder sig langt fra at gå ind i selve avisernes indhold og prioritering, som flere dagblade er stærke modstandere af.

0-momsen
Dagbladens lønsumsafgift på 2,5 pct. kan stå til at blive hævet, ifølge en af modellerne, der tager udgangspunkt i en bevarelse af 0-momsen. Udvalget har ifølge mødereferater også undersøgt konsekvenserne af at afskaffe 0-momsen, men ifølge Mediawatch’ kilder er hurdlerne ved at justere den for store.

Medienævn
En model vil gå på at omlægge Dagbladsnævnet til et Medienævn, der også støtter onlinemedier. Den model vil i så fald være et af de mindre kontroversielle ideer, da der længe har tegnet sig et politisk flertal for den ændring. Dagbladsnævnet støtter i dag etablering, omlægning og sanering af trykte dagblade.

- TBH
- LR