Specialmedierne dropper trykt håndbog

Danske Specialmedier omlægger markedsføringen af medlemmernes annoncedata. Det betyder blandt andet et farvel til den trykte udgave af SpecialMedieHåndbogen.
MediaWatch

Foreningen Danske Specialmedier har droppet den trykte udgave af  SpecialmedieHåndbogen med informationer til annoncørerne om medierne, hvilket giver besparelser på porto og trykning, skriver den i et nyhedsbrev. I stedet bliver håndbogen digital. Det skal forbedre såvel søgningen som aktualiteten.

"Fordelen ved håndbogen var, at den havde en form, så annoncører og bureauer altid kunne have den med sig – men ulempen var, at den kun blev opdateret en gang om året," skriver Danske Specialmedier.

Specialmediernes samlede annonceomsætning for 1. halvår endte i index 97 - det vil sige en nedgang på tre pct. i forhold til omsætningen i samme periode sidste år.

Smartphones-løsningen kan ses på m.danskespecialmedier.dk

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også