MediaCast: Red Bull og de nye mediekonkurrenter

Mens medierne halser efter nye måder at tjene penge på, stormer nye digitale konkurrenter til medierne frem. Ugens gæst i MediaCast, Henrik Werdelin, stiller skarpt på udviklingen.

 

“Mange medievirksomheder begynder at blive overrasket over, hvem de begynder at miste deres trafik til. Det er ikke nødvendigvis til deres gamle konkurrenter. Det er alle de her nye virksomheder, der bevæger sig ind og bliver nye mediespillere."

- Henrik Werdelin, digital iværksætter

Red Bull. Angry Birds. Groupon. Busted Tees. Craigslist. Det er alle eksempler på virksomheder, der bevæger sig ind på mediernes domæne. Red Bull har for eksempel etableret en tv-kanal - Red Bull TV.

Flere traditionelle mediehuse forsøger at skabe vækst ved at bevæge sig ind på nye områder uden for medieverdenen - med for eksempel online købmandsbutikker - men tendensen går også den anden vej. Mediebranchen må i disse år byde velkommen til mange nye spillere, der er født ud af helt andre brancher - for eksempel energidrikke, mode og spil.

Særligt på det digitale felt får medierne mange nye konkurrenter. Det er dagens tema i MediaCast. Ugens gæst er iværksætteren Henrik Werdelin, der har været tæt på den digitale udvikling i mange år, blandt andet på MTV, Joost og Hot Potato. I dag bor han i New York, hvor han har stiftet virksomheden Prehype, men han har netop været i København for at tale på konferencen Rebuild21, hvor omdrejningspunktet var, hvordan virksomheder skaber vækst og nye løsninger.

Download som MP3 her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også