Presset økonomi i Mecom er næppe den primære årsag til, at Berlingske Media fra årsskiftet skal klare sig uden Ritzaus nyhedstjeneste, selvom det også økonomisk kan give god mening, ifølge Henrik Schultz, der som aktieanalytiker i Argo Securities, blandt andet følger Berlingske Medias moderselskab, Mecom, tæt.

Ifølge journalist og radiovært Lasse Jensen peger pilen ellers blandt andet på den notorisk stramme økonomi i såvel Mecom som Berlingske de senere år, når man skal forklare koncernchef Lisbeth Knudsens overraskende beslutning, der bryder med dagbladenes fælles ejerskab af Ritzau siden 1947.

“Jeg tror, at det er en overdrivelse, at Ritzau-opsigelsen skyldes presset økonomi, for det virker jo meget fornuftigt at bruge mere af det materiale, Berlingske Media i forvejen producerer på tværs af udgivelserne og eventuelt at etablere sin egen nyhedstjeneste. Det har man også tidligere set et selskab som Metro International overveje,” siger Henrik Schultz, som tilføjer, at der ikke er tvivl om, at Mecom og dets nye adm. direktør, Tom Toumazis, fortsat vil holde udkig efter besparelser, for selvom det går bedre for selskabet, lader annoncemarkederne igen til at flade ud.

Bureau-stof mindre vigtigt for dagbladene
Han ser dog Berlingske Medias beslutning, som et led i dagbladenes udvikling, der i stigende grad går i retning af at satse på unikt indhold.

“Aviserne bevæger sig væk fra de generelle nyhedstelegrammer, og trenden er, at eget udviklet stof bliver vigtigere og dyrere, mens det mere generiske stof bliver billigere. Det umiddelbare nyhedsbillede Ritzau sidder på er jo flyttet til online, og ofte leverer nyhedsbureauer som Ritzau nyheder fra andre medier, som er mindre relevante for den enkelte avis, der går efter at blive mere unik, og så har man spurgt sig selv om, hvor længe man skal betale for en service, man i høj grad selv producerer. Eksperimentet er spændende,” siger Henrik Schultz.

Men eksperimentet er ikke ufarligt, for særligt kravene til nyhedsstrømmen på nettet er tårnhøje, derfor bliver Ritzaus konstante nyhedsovervågning og nyhedsfeed særligt svært at undvære dér.

“Til syvende og sidst kan man jo lave et billigt nyhedsbureau, hvis man sænker ambitionerne nok, men spørgsmålet er, om det output er tilfredsstillende for onlinelæserne, for de forventer hurtige, generelle nyheder om alt fra politiske udviklinger, til vejr og trafikmeldinger. Hvis ikke det er godt nok, vil trafikken på onlinepublikationerne lynhurtigt falde, og det vil også med tiden kunne ses på avisens læsertal,” siger Henrik Schultz.

Brink Lund: Nyt Ritzau til gavn for mangfoldighed
Anker Brink Lund, professor i medieledelse på CBS, har via forskningsprojektet Nyhedsugen blandt andet påvist, at Ritzau og andre nyhedsbureauer står for ti pct. af de redaktionelle enheder, der bliver produceret, men ligesom Henrik Schultz pointerer han, at markedet for generelle nyheder ikke er lukrativt.

"Vore analyser af den journalistiske fødekæde viser, at Ritzau har meget stor betydning for det publicistiske økosystem. Det kan ikke udelukkes at øget konkurrence på dette felt, vil være til gavn for mangfoldigheden i nyhedsdækningen. Det fordrer dog, at der er penge nok til at finansiere udbyderne, men intet tyder på, at der kan skabes større omsætning på bureauvirksomhed af denne art," siger Anker Brink Lund.

Ritzau har ifølge Ritzau-bestyrelsesformand Erik Bjerager udviklet sig til at være mere kundeorienteret i de senere år og ønsker at tilbyde flere tjenester end rene nyheder. Sådanne tiltag har de store ejere som Berlingske Media selv været modstander af for at hindre potentiel konkurrence.

Trods Berlingske Medias opsigelse af Ritzau-aftalen, der ifølge Lisbeth Knudsen skyldes, at koncernen ikke fik nok værdi for pengene, står de andre Ritzau-ejere i form af de fleste øvrige dagblade stadig sammen om det nationale nyhedsbureau, ifølge bestyrelsesformand Erik Bjerager. Bestyrelsen vil i det næste halve år blandt andet undersøge muligheden for en omdannelse til et aktieselskab, hvor en direktion kan handle mere frit frem for at tage hensyn til de store ejeres interesser, sådan som det svenske nyhedsbureau TT er lykkedes med.

Berlingske Media skal fortsat abonnere på tjenester som Ritzau Finans og listestof som aktiekurser og tv-programmer. Koncernens Ritzau-aftale har årligt kostet cirka otte mio. kr.

- TBH