Når Berlingske Medias Lisbeth Knudsen har opsagt aftalen med Ritzau ved årets udgang, skyldes det tilsyneladende ikke kun forhandlingstaktik for at opnå en gunstigere pris. Der ligger også principielle overvejelser bag - for Ritzau skal ikke per definition bestå som nu, mener hun.

“Det duer ikke, hvis vi opretholder et nationalt nyhedsbureau af veneration og nostalgi. Ritzau har udviklet sig kolossalt i de seneste år og forsøgt at tilpasse sig kundernes ønsker på mange fine måder. Jeg har selv som bestyrelsesmedlem sammen med mine kolleger i branchen haft et medansvar for det vidtforgrenede produktkatalog, som Ritzau kører med nu. Men ingen ting ude i mediebranchen står stille. Derfor kan udviklingen af Ritzau heller ikke gøre det,” skriver Lisbeth Knudsen i et svar til Mediawatch.

Hun understreger dog samtidig, at kritikken af Ritzau, som kom frem i medierne mandag, kan være med til at sikre nyhedsbureauet, der er ejet af alle dagbladene og DR, fremover.

“Derfor er det fuldkommen legitimt at drøfte Ritzaus ydelser og prisen, hvis vi skal sikre, at der også findes et nationalt nyhedsbureau om fem eller 10 år, der kan tage vare på en basal nyhedsovervågning for os alle. Det bør der ikke være noget som helst problematisk eller følsomt i at diskutere. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved Ritzaus journalistiske kvalitet, men ved hvilken pakke af ydelser Ritzau skal have fokus på i fremtiden," lyder det fra Lisbeth Knudsen, som Ritzau-direktør Lars Vesterløkke også pointerer er en flittig forbruger af Ritzaus færdigredigerede indhold.

Han siger samtidig, at Ritzau ikke har fået andre opsigelser, eller at Ritzau tidligere har hørt om, at Berlingske Media skulle være utilfreds med Ritzau-produkterne.

Lisbeth Knudsen afviser dog, at hun er gået offentligt ud med kritikken i stedet for at have taget den internt som bestyrelsesmedlem i Ritzau.

"Jeg er blevet konkret spurgt af flere medier, hvorfor vi har opsagt vores Ritzau-aftale med henblik på en genforhandling. Det har jeg givet en begrundelse for. Alt andet ville være mærkeligt og blot bidrage til en masse mytedannelse. Det er ikke mig, der har meddelt noget til offentligheden om vores beslutning, det har vi ikke haft noget behov for, så kunne vi have gjort det i slutningen af juni, da jeg meddelte Ritzaus ledelse, at vi ønskede en drøftelse om Ritzaus leverancer til os,” svarer Lisbeth Knudsen.

Selvom hun ikke mener, at Berlingske Medias kritikpunkter over for Ritzau bør opfattes problematisk, er det tilsyneladende netop sådan kritikken bliver anset af landets anden store avisudgiver, JP/Politikens Hus, hvor koncerndirektør Stig Ørskov ikke mener, at kritikken gavner Ritzau og samtidig understreger behovet for et stærkt nationalt nyhedsbureau.

Det kan måske skyldes en bekymring for, at Berlingske Media pønser på at danne en konkurrent til Ritzau, som Ritzau-bestyrelsesmedlem og chefredaktør på Fyens Stiftstidende Per Westergård i går luftede. Det skete med henvisning til, at Berlingske-koncernen i forvejen er bygget op om en stærk indholdsdeling mellem medier og redaktioner, og at nye partnerskaber med TV 2 Finans samt Radio 24syv, som Berlingske Media vandt koncessionen på i partnerskab med PeopleGroup, kan danne basis for at oprette et nyt nyhedsbureau. Nyhedsbureauet Newspaq er i dag det eneste større alternativ til Ritzau.

- TBH