Westergård: Berlingske kan pønse på Ritzau-konkurrent

Når Lisbeth Knudsen lufter muligheden for helt at opsige samarbejdet med Ritzau ved årets udgang, kan det skyldes, at Berlingske Medias koncernchef er på vej med et alternativ til det nationale nyhedsbureau. Det mener Per Westergård, chefredaktør for Fyens Stiftstidende, ifølge Journalisten.dk.
MediaWatch

"Det er jo et rent gæt, men jeg vil da gætte på, at Lisbeth er presset af sine ejere til at skulle have noget billgere. Det kunne også være, at Lisbeth overvejer at etablere eget nationalt nyhedsbureau. Men det er rent gæt," siger han til Journalisten.dk.

I forvejen har Berlingske Media en stærk intern indholdsdeling og skal desuden levere finansnyheder til TV 2 News samt være hovedsamarbejdspartner på Radio 24syv, når den går i luften til november.

"Enten er der tale om et desperat behov for at spare mere end de allerede har gjort. Eller også, at de selv vil ind på markedet som nyhedsbureau," siger han om udmeldingen fra Berlingske Media.

Ligesom JP/Politikens koncerndirektør Stig Ørskov tidligere i dag understregede over for Mediawatch, mener Per Westergård ligeledes, at det er "uhyre vigtigt" med en uafhængig leverandør af nyheder som Ritzau, der er ejet af alle dagbladene samt DR.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også