Avisen.dk i vælten: FOA kritiserer mediesatsning

FOA-formand Dennis Kristensen mener, at LO bør koncentrere sine mediemidler om fagblade og ikke nyhedssatninger som Avisen.dk, som LO indirekte driver gennem A-pressen, skriver Information. "Venstrefløjen har ikke haft succes med at drive aviser," siger han.
MediaWatch

FOA-formand Dennis Kristensen mener, at LO bør koncentrere sine mediemidler om fagblade og ikke nyhedssatninger som Avisen.dk, som LO indirekte driver gennem A-pressen, skriver Information.

"Venstrefløjen har ikke haft succes med at drive aviser," siger han.

I går fortalte journalisten.dk, at Avisen.dk stod til at miste økonomisk støtte fra LO - mens A-pressens direktør Bjarne Salomonsen dog gjorde det klart, at projektet er sikret penge en rum tid endnu.

Men Avisen.dk's fremtid skal ikke finansieres med penge fra LO’s kasse, hvis det står til Dennis Kristensen.

”Det var i den grad en engangsbevilling efter min opfattelse. Vi besluttede at give et tilskud, og det var så det. Det blev helt eksplicit vedtaget, at det ikke skulle føre til, at vi i 2011 blev præsenteret for en ny regning,” siger Dennis Kristensen, der mener, at Avisen.dk har har haft svært ved at leve op til forventningerne.

”Ambitionsniveauet var højere end det, der er nået. LO håbede at komme til på den elektroniske platform og være med til at sætte dagsordener, der tager udgangspunkt i fagbevægelsens verdensbillede. Men gennemslagskraften har ikke været særlig stor, og udbredelsen er ikke en succes i forhold til forudsætningerne,” siger han.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også