Aller satser på flere sites a la Slankedoktor

Aller planlægger at kopiere slankedoktor-konceptet, hvor man kan købe sig adgang til professionel hjælp, til andre områder end vægttab, siger ny leder af slankedoktor.dk Lisa Bolting (foto).
MediaWatch

Aller planlægger at kopiere slankedoktor-konceptet, hvor man kan købe sig adgang til professionel hjælp, til andre områder end vægttab, siger ny leder af slankedoktor.dk Lisa Bolting (foto).

"Flere online rådgivningssites med professionel vejledning er på tegnebrættet, og det skal ske i tæt samarbejde med andre brands i Aller," siger Lisa Bolting, der har fungeret som chefdiætist for Slankedoktor, som Aller købte i 2008.

Slankedoktor.dk er dog ikke umiddelbart en succeshistorie for Aller endnu, hvis man ser på brugertallet, som siden overtagelsen er halveret til cirka 27.000 i marts i år, ifølge tal fra FDIM.

"Vi har bygget et nyt site, som har haft nogle startproblemer. Derfor er vi først nu begyndt at reklamere for os selv igen, hvad vi ikke har gjort siden december, for at være sikre på, at alt var i orden," siger Lisa Bolting, som samtidig erkender, at tiden lige nu ikke er det mest aktive for slanke-interesserede brugere.

Hun har ikke opstillet konkrete mål for antallet af brugere ved årets udgang, men målet er fortsat at hæve brugertallet ved at drive trafik fra de andre Aller-sites.

"Vi har ikke et specifikt mål, vi skal nå, men vi skal vokse igen, og det tror jeg også, vi kommer til. Det er der god hjælp og støtte til her i Aller-huset," siger Lisa Bolting.

Hun har overtaget ledelsen af slankedoktor.dk efter Clara Mai Kunstmann, som har stået i spiden for slankedoktor.dk i de seneste to år.

Efter ti år hos Aller i fire forskellige stillinger, vil Clara Mai Kunstmann nu bruge sin viden om sociale og digitale medier samt kvindemålgruppen i egne projekter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også