Gigantoverskud i Dating.dk

Freeway-selskabet Dating.dk har lavet et kæmpe overskud i 2010, viser regnskab.
Per Fanefjord Laursen

Stifteren af Dating.dk kan sammen med de andre medejere af web-selskabet Freeway glæde sig over et gigantisk overskud i datingsitet, skriver Erhvervsbladet.

Det fremgår af det seneste regnskab fra Dating.dk ApS, der indgår som datterselskab i Freeway-koncernen, der driver omkring 30 web-portaler. Dating.dk er blandt de ældste danske online datinguniverser.

Knap 26 millioner kroner lyder overskuddet på efter skat, hvilket er en robust stigning i forhold til 2009-overskuddet på godt 17 millioner kroner.

Ifølge Erhvervsbladet vælger Morten Wagner og de andre anpartshavere i Dating.dk at trække store udbytter ud af den succesrrige webportal.

Selskabet har dog stadigvæk en solid pengetank i form af 13,1 millioner kroner i optjent egenkapital.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også